Det var da Fiskeriminister Eva Kjer Hansen i fredags inspicerede det danske rednings- og Inspektionsskib »Vestkysten«.
Besøget var dog ikke, som nogle få kvikke hoveder ellers hurtigt var ude med, ment som nogen gengældelse for noget udestående mellem fiskerne (ministeren) og inspektionsskibet og dets besætning. Men istedet et besøg i forlængelse af de mange rapporteringer fra Vestjyske fiskere, der følger sig i den grad generet af belgiske og hollandske bomtrawlere og deres fiskeri langs og tæt på den jyske vestkyst.
Et fiskeri, som flere nordjyske fiskere og enkelte politikere, gerne så stoppet her og nu. »Det smadrer simpelthen havbunden og ødelægger alt liv, hvilket medfører en miljødestruktion, der på sigt ødelægger fiskernes livsgrundlag kystnært i Nordsøen og samtidig øger risikoen væsentligt for de kystnære samfund og fiskerihavnene, der nu direkte trues på deres eksistens, hvis ikke der snarest skides ind.
Fiskerne føler at bomtrawlerne fisker ulovligt, snyder med kvoterne og udsætter de nordjyske fiskere for livsfare.
Fiskerikontrollen har indtil for nyligt slået afvæbnede ud med armene, da de ikke føler de har haft bemyndigelsen til at skride ordentligt og effektivt ind.
De fik sidste år tilført flere midler til dette kontrolarbejde ovenpå en episode, hvor en hollandsk bomtrawler sejlede en mindre dansk kutter ned i Nordsøen, med en klar besked på, at kontrollerne skulle øges og flere hollandske bomtrawlere skulle efterfølgende tjekkes.
Dette arbejde følger Eva Kjer Hansen nu op på og hun siger i en kommentar til TVNord.dk, »selvom der er ført flere kontroller af de omtalte trawlere, er det ikke sådan de har opdaget flere forseelser,« forklarer ministeren videre. De nordjyske fiskere mener derimod at hollænderne løber om hjørner med Fiskerikontrollen ved, at registere deres fangster så de passer på fiskekvoterne på tværs af landegrænserne. Flere fiskere mener ligefrem, at hollænderne længe inden kontrollen kommer ombord, har sørget for at papirerne er i orden.
Tilbage står en Fiskeriminister, der gør alt hvad hun kan, indenfor reglerne i det fælles fiskerisamarbejde. Hvilket får de nordjyske fiskere nærmest opgivende at stå tilbage med en følelse af, at være snydt for en retfærdig afgørelse på dette i deres øjne »snydefiskeri« i et farvand, hvor ellers danske nationale krav gælder.
Trods beskyldninger om fortsatte overtrædelser og gentagne kontrolbesøg på de udenlandske trawlere, har det ikke udmøntede sig i hverken flere regler eller sigtede og bestemt ikke højnet sikkerheden til søs, for de danske fiskere, der dagligt må fiske i områder, hvor hollænderne næsten enevældigt hersker, skriver Tv2Nord til slut.
Der færdes i øjeblikket omkring 5 til 10 udenlandske bomtrawlere i farvandet ud for den nordjyske kyst.
Kilde: TV2Nord.dk FiskerForum.dk