Vi har vel alle et skøn-romantisk billede af en sød sæl, der jævnligt ses langs vores kyster, altid venligt og nysgerrigt, kiggende op af vandet med sine store brune og vandklare øjne. En forestilling, som vi alle har, om et roligt og fiskespisende, fredsommeligt pattedyr der lever i balance og harmoni med sine omgivelser.
Dette kan dog ikke være mere forkert. Nyeste undersøgelser viser i stedet, at gråsælerne befinder sig i den helt modsatte grøft. De er enerådende, blodtørstige lystmodere, der ikke går af vejen for også at dræbe sine artsfæller, som den spættet sæl eller småhvaler som marsvin.
Udtalelser fra havbiolog Mardik Leopold fra the Institute for Marine Resources and Ecosystem Studies i Holland, tyder da også på, at skønmaleriet af den grå sæl, skal revurderes for dens image, da det er krakeleret voldsomt, efter det har vist sig, at gråsælen i stedet er én af Nordsøens største, nulevende og mest dødbringende samt ondskabsfulde dræbere der findes overhovedet.
En øjenvidneberetning beskriver ”the cute killer” (den søde dræber) som den nu kaldes, med de store våde øjne, en episode ud for Helgoland i 2013, hvor også havbiologen Sebastian Fuhrmann var vidne til et sæl-drab med den grå sæl som hovedperson. ”Det startede med et hjertevarmt syn med to sæler, der tilsyneladende boltrede sig lystigt i havet og som på et tidspunkt sammen glider ned i vandet, ud for Helgoland. Straks efter farves vandet blodrødt og en spættet sæl bryder livløst vandoverfladen, stadigt med den moderiske grå-sæls syleskarpe tænder, flænsende videre i den nu døde artsfælles kadavar.
“Vi troede, de legede,” fortæller havbiolog Sebastian Fuhrmann videre om sin oplevelse, ”de så virkelig søde og tilforladelige ud, men det blev der godt og grundigt ændret på blot et split-sekund.” Det var overraskende for havbiologerne, at se den ellers søde og rare grå-sæl, således forvandle sig til en næsten 400 kg og 3 meter lang moderisk og ondskabsfuld lystmorder. Den største nulevende dræber i Nordsøen.