To af FF’s ni internationale certifikater har været til den årlige eksamen – en re-certificering, som den også kaldes. Der er tale om en årlig, uvildig kontrol. Alle certifikater fornyes hvert tredje år.
Det er de to nyeste af FF’s certifikater, ”Soil Association” og ”Naturland”, der dette efterår har fået den årlige godkendelse.
”Soil Association” er en engelsk standard som dokumentation for produktion af økologiske produkter. Der stilles krav om dokumentation for fuld sporbarhed gennem hele processen, og at eventuelle tilsætningsstoffer ligeledes er økologiske. Desuden skal produktionen være adskilt fra al anden produktion.
Bæredygtig udnyttelse
”Naturland” er en tysk standard med krav om bæredygtig udnyttelse af ressourcerne. Det betyder, at der er tale om en miljømæssig, social og økonomisk aktivitet, således at forstå, at fiskeriet baserer sig på en aktivitet, som bevarer bestandene, også af økonomisk vigtige arter, foruden alle øvrige komponenter i økosystemet.
De øvrige syv certifikater, der sammen med ”Soil Association” og ”Naturland” har betydning i alle verdensdele, recertificeres inden årets udgang.