De 10 største svenske både lander til FF i Skagen

Medlem af FF Skagen Fonds bestyrelse, fiskeskipper Anders Gustafsson, har i år søsat sin ”Carmona” nr. otte, der er det største svenske fiskeskib hjemmehørende i Sverige

Dansk og svensk fiskeri er på en række områder knyttet tæt sammen og har brug for hinanden, især indenfor det pelagiske fiskeri.

Samarbejdet har udviklet sig positivt gennem mange år og kan blive endnu stærkere, fastslår Anders Gustafs son. – Ambitionen er fortsat at knytte dansk og svensk fiskeri endnu tættere sammen, understreger Anders Gustafsson, der har fakta og gode argumenter for sit synspunkt. Som fiskeskipper og formand i aktieselskabet”Carmaona Aktiebolag” har han i år søsat sin ”Carmona” nr. otte med navnet ”Carmona” GG 330, der er den største svenske fiskebåd hjemmehørende i Sverige. De 10 største svenske både lander store mængder sild, brisling og tobis i Skagen.

S 330 blev til GG 330

”Carmona” GG 330 er 1.023 bruttotons med hjemhavn i Dyrön, Sverige, 49.90 m lang, bygget på Tjörnværftet Rönnäng i Sverige, mens skroget er fra Riga i Letland. Der knytter sig en lang historie til Anders Gustafsson og senere hans sønners og kompagnons engagement i fiskeriet med udgangspunkt i Skagen. En af Anders Gustafssons første både var skagenkutteren S 330 ”Anna Brun”. 330 har han bevaret på sine mange svenske både gennem årene – GG 330.
– Fremtiden er, siger Anders Gustafsson,
Frmtiden er, siger anders Gustafsson, at vi svenske fiskere, især på det pelagiske område, styrker FF og Skagen Havn endnu mere som den største svenske fiskerihavn, der samtidig er Danmarks største fiskerihavn både i landede mængder og værdi.

Begyndte som 16-årig

Anders Gustafsson begyndte at fiske, da han var 16 år. Han fik sin første båd som 17-årig. Det var bestemt ikke med fars eller bedstefars gode vilje, uanset at de begge var fiskere. Dengang i 70’erne stod det dårligt til i fiskeriet, og hverken far eller bedstefar ønskede, at Anders skulle vælge så usikkert et erhverv. Han skaffede sig sin første båd, uden at de vidste det – en bundgarnsjolle fra Hals. Siden er det gået fremad med de udfordringer, som dette erhverv møder dagligt, både nationalt og indenfor EU, som han udtrykker det. Indtil 1998 var han medlem af bestyrelsen i Sveriges sidste fiskemelsfabrik, ”Ängholmen”, der senere blev overtaget af FF. De fleste fiskere herfra blev andelshavere i FF.

Kvotesystemet og EU

Hans beslutning om at lade sig vælge til bestyrelsen i ”FF Skagen Fond” hænger nøje sammen med troen på FF’s store betydning for fiskerne og erhvervet i det hele taget og dermed også samarbejdet mellem svensk og dansk fiskeri. Især kvotesystemet vil altid være i fokus. Et stærkt dansk-svensk samarbejde mellem de to EU-lande er en styrke i sig selv overfor EUs omfatten – de bureaukrati, som alt for sjældent er til gavn for fiskeriet, fiskerne og erhvervet i det hele taget, fastslår han.

I disse måneder, november og december, lander ”Carmona” GG 330 brisling til ”Swe-Dan”i Västervik, som FF er 50 pct. medejer af. Januar, februar og marts landes brisling fra Østersøen i Skagen, april og maj er tobissæson, og i august, september og oktober gælder det konsum.