Kort før midnat udspillede der sig et drama på havnen i Strandby, hvor en trawler netop var i gang med losningen af brisling.
Giftige svovlbrinte dampe er formentlig årsagen til at to fiskere fra Strandby, sent mandag aften mistede livet i trawlerens tank og at en tredje er indlagt og stadig i livsfare.
TV2Nord skriver, at det var en chauffør der kom for at afhente brisling fra Strandby trawleren, der opdagede ulykken, hvor skibets skipper og dennes nevø lå livløse i lastrummet. Det tredje besætningsmedlem forsøgte at få dem op af lasten, men mistede selv bevidstheden under forsøget, hvorefter chaufføren slog alarm.
Trods hurtigt indsats, stod skipperens og dennes nevøs liv ikke til at redde. Det tredje besætningsmedlem blev i hast kørt til Aalborg Sygehus, hvor hans tilstand endnu i skrivende stund er uforandret.
Arbejdstilsynet er sat på opgaven, for at klarlægge og udrede den tragiske hændelse.