Der er godt nyt fra skipper Niels Martin Sørensen på den vestjyske garnbåd RI 158 Lyngvig fra Hvide Sande, der omkring 1. maj satte kursen mod fiskepladsen ud for den Hollandske kyst i Den Engelske Kanal.
”Vi har haft et godt fiskeri efter hvar i sidste uge, hvor vi efter små fire dage på havet, havde 3.200 kg pighvar med ind til Hollands største fiskeauktion i Ijmuiden,” siger skipper til FiskerForum, da vi fangede ham på en telefonlinje ud for den hollandske kyst.
Gode priser på pighvar
Afregningsprisen på fangsten var 7,70 Euro svarende til ca. 56,- kroner pr. kilo hvar. ”Så Vi er godt tilfredse,” fortæller en glad og tilfreds Niels Martin Sørensen. ”Udover vores egen kvote på pighvar, har vi været ude og leje det dobbelt ved siden af, hvilket der også har været en fornuftig forretning i.”
Fornuftig forretning at leje ekstra hvar-kvote ind
Skipperen på den vestjyske garnbåde, fortæller videre til FiskerForum, at vejret har vist sig sin bedste side. Vi har haft skiftende vind fra syd – sydøst vekslende til sydvest svag vind og en stigende temperatur, som har været med til at få fiskeriet op, hvor han gerne vil have det.
Den 3 mands store besætning på den hollandsk bygget båd, har 1200 hvar garn ude og hiver på en god dag små 400 garn og lidt færre i det vejrskifte, som er varslet for denne uge. Udsigten er ikke den allerbedste og skipper på garnbåden Lyngvig, regner da også med en lille nedgang i fiskeriet for den kommende uge.
Rigger om til tunge fiskeri i starten af juli
Hvide Sande båden hiver hvar garnene ind i slutningen af denne uge og vender hjem i næste uge for at rigge om til det kommende tungefiskeri i den Engelske Kanal, som løber indtil september måned. ”Og her behøver vi ikke leje ekstra kvoter ind, for fisker vi først tunge kvoten op, ja så behøver vi vist ikke klage foreløbigt,” slutter en smilende skipper sin samtale med FiskerForum.
FiskerForum.com