Det er den norske Fiskeriminister Per Sandberg (Frp), der forleden deltog i landsmødet for Det Norske Fiskerlag, i sin tale udtrykte ønske om et enklere kvotesystem, end det der kendes idag.
Efter ministerens mening og sikkert også nogle enkelte norske fiskere iblandt, syntes at kvotesystemet både er blevet for kompliceret og overordentligt bureaukratisk, og at det virkelig trænger til en tilbundsgående fornyelse.
Den norske fiskeriministers tale afslørende, at man i det norske fiskeriministerium allerede er i fuld gang med en afdækning af hvor komplekst kvotesystemet egentligt er og hvorledes man kan gøre det mere enkelt og ubureaukratisk.
Fuldstændigt som det blev foreslået sidste år af bestyrelsen for Havfiskeflådens Organisation »Fiskebåt«, hvor man netop foreslog et bedre og mere enkelt kvotesystem. Dengang som nu, mente man først at politikerne måtte tage stilling til om strukturkvoterne skulle være tidsbegrænsede.
Det har det såkaldte Eidesen-udvalg (red. med formand Arild Eidesen) barslet med forslag om, dog med den forudsætning, at strukturkvoterne ikke var tidsbegrænsede, hvilket der på det givne tidspunkt ikke var politisk tilslutning for. Forslaget skred derfor.
På mødet påpegede den norske fiskeriminister, at “Vi er nødt til at få et kvotesystem, der er lettere at håndtere og som virker over en lang årerække. I dette arbejde er det også vigtigt at sikre, at vi får en fiskeindustri, der reagerer. Sådan virker det ikke i dag,« sagde Sandberg videre. Fiskeriministeren er opsat på at se på alle dele i værdikæderne i fiskeindustrien, og at rentabiliteten i industrien på land, også kan vende tilbage til fiskerflåden. »Alle værdikæder skal reagere, og i fremtiden vil det være afgørende, at skaldyrsindustrien også reagerer,« forklarede Sandberg til slut.
Fiskeriministeren mente også, at fiskeindustrien har brug for stabile rammer, og at dette vil blive endnu vigtigere i fremtiden. Dette vil ske, når regeringen fremsætter sit forslag om et enklere og et fremtidigt nyt kvotesystem.
Det er stadig uklart, hvornår dette fremlægges for Stortinget til politisk behandling og beslutning.