Skipper Eiríkur Jónsson fra det tidligere »Sturlaugur H Böðvarssons« er sammen med flere af besætningsmedlemmerne, taget til Tyrkiet, hvor de nu er kommet ombord på HB Grandi´s helt nye trawler »Akurey«.
Det nye fartøj vil efter at have bunkert olie i Istanbul, nu sætte kurs og fart mod Reykjavik i Island. Ombord er også HB Grandi´s chefingeniør Siguról Sigurðsson der også vil følge skibet hele vejen til den nordatlantiske Ø.
»Selvfølgelig er det altid spændende at overtage et helt nyt skib«, fortæller skipper Eiríkur Jónsson, »men samtidig også lidt vemodigt, når man forlader et godt skib der har tjent HB Grandi godt i mange år og hvor jeg selv har været med siden 1992 og i 2009 som skipper for båden. Men det er ingen hemmelighed, at alderen nu er begyndt at trykke det gamle skib Sturlaugur H Böðvarsson «, fortæller skipper Eiríkur Jónsson.
Sturlaugur H Böðvarsson blev bygget tilbage i 1981 i Akranes for Grundfjoring hf. Oprindeligt hed det »Sigurfari«, men blev efterfølgende givet navnet »Sturlaugur H Böðvarsson«, da det blev købt af Haraldur Böðvarsson hf i Akranes, forklarer Eiríkur Jónsson.
»Akurey« AK 10 er HB Grandi´s nyeste trawler. Den er 54,75 meter lang og 13,50 meter bred. Den laster 815 m3 og fremdrives af en hovedmotor på 1795 kW med 800 RPM. Det er et Nautic design, der er bygget og leveret fra Celiktrans Shipyard i Istanbul.