Af FiskerForum.dk redaktionen
Det amerikanske laksemarked bløder, mens Kina oplever raketefterspørgsel på hel laks. Dermed overtager Kina positionen som Norges næststørste laksemarked – og analytikere spår, at USA får svært ved nogensinde at vinde terrænet tilbage.
Det skriver iLaks.no blandt andet om i artiklen »Kina større enn USA: – Blir nok ikke tatt igjen«
Der er i den grad vendt op og ned på de globale handelsmønstre for norsk laks i første halvår af 2026. Nye tal fra Norges Sjømatråd viser, at Kina nu officielt har overhalet USA som det næststørste marked for norsk laks, skarpt forfulgt af forarbejdningsgiganten Polen, der fortsat indtager den absolutte førsteplads.
Ifølge Henrik Knutsen, analytiker hos Pareto Securities, er der intet, der tyder på, at USA vil være i stand til at genvinde sin tabte position foreløbigt.
»Kina har overtatt som det største markedet for norsk laks [efter Polen], og det kommer de nok til å være lenge,« udtaler Henrik Knutsen.
Selvom det amerikanske market globalt set stadig konsumerer enorme mængder laks, henter de i stigende grad fiskene andre steder fra, mens Kinas appetit på de norske sushiråvarer for alvor har ramt detailhandlen og e-handelen. I første halvår eksploderede den norske lakseeksport til Kina med hele 51 procent i volumen og 42 procent i værdi.
En tusindårig eksportsucces
De massive forskydninger i verdenshandlen er det seneste kapitel i en fortælling, der rækker ekstremt langt tilbage. Historien om den norske eksport af fisk og skaldyr strækker sig over mere end tusind år og tog sin spæde begyndelse i år 875 e.Kr., da vikingen Torolv Kveldulvsson opdagede englændernes store interesse for norsk tørfisk.
Hvad der begyndte som tidlig vikingehandel, har over århundreder udviklet sig til en af verdens førende fiskeri- og havbruksnationer, som i dag eksporterer sjømat til over 150 lande på verdensplan.
Hvor erhvervet har dybe, historiske rødder i de traditionelle fiskemodtag langs kysten, er den norske fiske- og havbrugsindustri i dag en moderne, rentabel og fuldstændig subsidiefri branche, der sikrer arbejdspladser og bosætning i distrikterne. Som globalt førende inden for lakseopdræt og bæredygtig forvaltning af rige fiskebestande understøttes industrien i dag af medlemsorganisationen Sjømat Norge, der repræsenterer over 500 kystnære sjømatvirksomheder fordelt på tværs af sektorer.
Told, Chile og bedre fisk rammer USA
Men selv for en historisk stormagt kan markedsvindene vende hurtigt, hvilket situationen i USA understreger. Mens Kina buldrer frem, er den norske eksport til USA decideret sunket som en sten. Eksportværdien til det amerikanske marked endte i første halvår på 6,3 milliarder norske kroner, hvilket er et dramatisk fald på 28 procent i forhold til samme periode sidste år. Sjømatrådet melder, at det er det største dyk på et enkeltmarked siden det totale Rusland-stop i 2015.
Nedturen skyldes især to faktorer: Hård amerikansk told på norske varer samt en massiv markedsoffensiv fra Chile. Samtidig spiller svingninger i den norske produktkvalitet paradoksalt nok også ind. Norge har i år haft en markant højere andel af såkaldt superiorlaks (fisk i topkvalitet) og mindre produktionsfisk.
»Når kvaliteten er højere, kan vi sende mere hel fisk til markeder som Asien, som efterspørger netop dette. Da bliver det naturligvis mindre filet tilgængeligt for USA,« forklarer Henrik Knutsen.
Det har ramt det vigtige amerikanske filetmarked hårdt. Eksportværdien for fersk filet faldt med 38 procent, mens frossen filet bakkede med 32 procent i første halvår.
Marginal »Haaland-effekt« ved VM
Forud for sommerens fodbold-VM i USA har Norges Sjømatråd ellers rullet de helt store reklamekampagner ud i tæt samarbejde med det norske fodboldforbund og landsholdsstjernen Erling Braut Haaland for at booste det amerikanske laksesalg.
Men ifølge Pareto-analytikeren skal man ikke sætte næsen op efter mirakler på den konto: »VM-effekten har ikke slået igennem endnu, og jeg tror, den bliver marginal. Markeder opbygges over tid. Markedsføring er et skridt i den rigtige retning, men det skaber ikke et enormt spring alene. Men alle bække små.«
Strømmen af råstoffer søger mod Polen
Når det amerikanske marked svigter, rykker det automatisk ved de logistiske strømme i Europa. Her står de polske forarbejdningsfabrikker klar med åbne arme. Da USA trak følhornene til sig, søgte de norske råstoffer mod Polen, der i forvejen sidder på en enorm kapacitet til videreforædling og reeksport.
De polske opkøb af norsk sjømat steg med hele 32 procent i første halvår, hvilket understreger Polens nøglerolle som buffer, når de globale stormagter rykker på sig.
