Der findes stadig et ukendt antal arter i havet – og nogle af dem ender nu på dækket af det norske forskningsskib »Dr. Fridtjof Nansen«.
Det skriver Havforskningsinstituttet.no »Eit ukjent tal artar lever i havet – «Nansen» har oppdaga nokre av dei« (Norsk)
Gennem de seneste årtiers togter i områder, hvor der sjældent tidligere har været videnskabelige undersøgelser, har forskere opdaget og beskrevet 90 arter, som ikke før var kendt af videnskaben. Det oplyser Havforskningsinstituttet i Norge.
Sejler hvor der mangler data
»Nansen« bruges i et internationalt samarbejde mellem Norad, FAO og Havforskningsinstituttet. Skibet fungerer som en flydende forskningsstation med avanceret udstyr, laboratorier og undervandsfarkoster.
Hovedformålet er at hjælpe partnerlande i det globale syd med økosystembaseret fiskeriforvaltning – altså bedre viden om bestandene og havmiljøet, så der kan fiskes mere bæredygtigt og samtidig sikres fødevarer.
Ombord måler forskerne blandt andet temperatur, saltholdighed, ilt, pH, næringssalte, plankton, fiskelarver, forurening og plast – og selvfølgelig hvilke arter der faktisk lever i områderne.
»Det er som et vanskeligt detektivarbejde«
Når trålen kommer op, kan fangsten rumme et meget stort miks af arter – både fisk og bunddyr. Ifølge marinbiolog Sarah Bruck kan en enkelt fangst indeholde op mod 100 forskellige arter, ofte i små mængder.
Hvis ingen ombord kan artsbestemme et dyr med det samme, bliver det gemt og undersøgt nærmere. Forskerne kigger på detaljer som finnens placering, tænder, kropsmål, farver, fangstdybde og fangststed.
»Man kan ikke bare konkludere, at det er en ny art. Det kan også være en kendt art, som er svær at identificere med de bøger og nøgler, man har til rådighed – eller en art, der optræder et sted eller på en dybde, hvor den ikke burde,« forklarer Bruck.
Det kan tage år at få et svar
Når en art stadig ikke kan identificeres, bliver eksterne eksperter koblet på – blandt andet FAO’s taksonom Peter Psomadakis. Derfra kan processen tage flere år, før arten officielt er godkendt og beskrevet.
Eksempelvis blev en ukendt havsnegl fanget ud for Gabon i 2005, men den fik først officielt navn i 2010.
Over 2.000 grupper – og flere nye på vej
Gennem togterne har forskerne samlet data og prøver fra over 2.000 forskellige takson (arter/artsgrupper). Indtil videre er 90 af dem godkendt som helt nye arter – og flere mulige nye arter ligger allerede klar til nærmere undersøgelser.
Særligt områder ud for blandt andet Mozambique og Tanzania fremhæves som spændende, fordi de sjældent undersøges – og fordi man her kan finde alt fra små farvestrålende fisk til arter fra dybere vand, som næsten aldrig ses.
Dybhavet gemmer på de største overraskelser
Ifølge forskerne er der stadig store “hvide pletter” på kortet, især i dybhavet. Når der fiskes på 700–800 meters dybde, dukker der arter op, som få har set: mørke fisk, mærkelige hajer – og fisk med næsten geleagtig krop.
Budskabet fra forskerne er klart: Vil man finde nye arter, er der stadig rigeligt at gå på jagt efter i dybhavet.
Hvis du vil, kan jeg også lave en kort notits-version (fx 800–1.000 tegn) til FiskerForum.dk – eller give den en mere fiskeri-vinkel, hvor fokus er på, hvad den nye viden betyder for bestandsvurderinger, bifangster og forvaltning.
