Fra 2028 skal alle fartøjer indberette fangster digitalt – ny løsning kan spare småbådsfiskere for papirarbejdet
Fra 2028 er det slut med landingsrapport på papir for de mindre både. EU kræver, at alle fartøjer, også dem under 10 meter, fremover indberetter deres fangster digitalt. For at undgå, at de nye regler drukner småbådsfiskere i administration, tester virksomheden SquidInk nu et simpelt værktøj: Fiskeren tager blot et billede af den papirrapport, han i forvejen udfylder, hvorefter systemet automatisk laver en digital landingsrapport.
»Ingen nye skemaer. Ingen besværlige apps. Bare et foto, der omsættes til en digital rapport,« lyder det fra SquidInk, som udvikler løsningen i samarbejde med Danmarks Fiskeriforening (DFPO).
Så hjælp os med at teste det nye værktøj!
Vi søger nu fiskere med fartøjer under 10 meter, der vil teste værktøjet og give feedback.
Som deltager får du:
- Tidlig adgang til et system udviklet til små fartøjer
- Mulighed for at sikre, at det virker i praksis på havet
- Indflydelse på, hvordan digital rapportering kommer til at fungere for mindre fartøjer i fremtiden
Målet er enkelt: Hjælp fiskere på vej mod compliance, spar tid og brug istedet din tid på at fiske.
Interesseret i at prøve det – så Kontakt os på telefon +45 3147 0979 eller på denne mail. christine@squidink.app
SquidInk samarbejder med Danmarks Fiskeriforening (DFPO) om at udvikle en app til registrering af landinger for mindre fartøjer, så løsningen er fiskervenlig i praksis og forbereder fiskere på EU’s kommende krav om elektronisk indberetning.
Målet er, at fiskerne skal bruge mindre tid på papirarbejde og mere tid på det, der betyder noget – at fiske.




















