DR bragte onsdag den 18. juni 2025 en artikel med titlen »Opsigtsvækkende og absurd grænse på én million kroner tillader bundtrawl i beskyttet natur«. Artiklen rejser en vigtig debat om forvaltningen af vores havmiljø og de politiske beslutninger bag fiskeriregulering. Men den fremstiller samtidig sagen på en måde, der i vores øjne er ensidig og mangler væsentlige perspektiver.
Artiklen tager udgangspunkt i en politisk beslutning om, at bundtrawl kun forbydes i kystnære Natura 2000-områder, hvor der fanges fisk for under én million kroner årligt. Det kritiseres af flere aktører, herunder forskere og repræsentanter fra WWF Verdensnaturfonden og DN Danmarks Naturfredningsforening, som kalder det »usagligt« og »absurd«.
Blandt kilderne er seniorforsker Jørgen L. S. Hansen fra Aarhus Universitet, der tidligere har udarbejdet en rapport om bundtrawls påvirkning, finansieret af Velux Fonden og bestilt af Danmarks Naturfredningsforening. Denne rapport blev dengang kritiseret kraftigt af DTU Aqua for en række fejl og mangler, og Miljøministeren valgte derfor ikke at benytte rapporten i det videre forhandlingsgrundlag. Dette perspektiv fremgår kun delvist i DRs dækning.
Fiskeriets rolle i en usikker verden
Debatten om fremtidens fiskeri bør også ses i lyset af den aktuelle globale situation. Krigen mellem Rusland og Ukraine og den spændte situation i Mellemøsten har understreget, hvor sårbare vores fødevareforsyningskæder er blevet. Her spiller adgang til kystnære, lokale proteinressourcer som fisk og skaldyr en central rolle for både fødevaresikkerhed og national robusthed.
I krisetider er det afgørende, at Danmark kan trække på egne marine ressourcer og opretholde en lokal forsyning af sunde fødevarer. Et forbud mod bundtrawl bør derfor vurderes ikke kun ud fra biologiske hensyn, men også ud fra samfundets beredskab og fødevaresikkerhed.
Er bundtrawl i sig selv skadeligt?
Der findes myter om, at hele havbunden »pløjes op« af trawlere. I virkeligheden viser data fra DTU Aqua, at 67 procent af den danske havbund ikke berøres af bundslæbende redskaber. Af de 33 procent, der fiskes på, foregår hovedparten på blød bund – ikke på sårbare stenrev eller ålegræsområder. Hertil kommer, at bundtrawlsfiskeri allerede er reguleret gennem EU’s fælles fiskeripolitik og sker på baggrund af ICES’ omfattende rådgivning.
Fiskeriet tilpasses årligt på baggrund af bestandsvurderinger, og redskabernes påvirkning indgår i disse overvejelser. Derfor er det ikke redskabstypen alene, men den samlede belastning og forvaltning, der er afgørende.
DRs ansvar for balanceret dækning
DR har som public service-medie en særlig forpligtelse til at belyse alle sider af en sag. Det ville have styrket artiklen, hvis man havde inddraget stemmer fra fiskeriet og uafhængige eksperter fra fx DTU Aqua. Den nuværende dækning risikerer at fremstå som partisk og give indtryk af, at der er faglig konsensus, hvor der reelt er betydelig uenighed.
Diskussionen om fremtidens fiskeri er kompleks og bør behandles som sådan. Det handler ikke kun om miljøhensyn eller økonomi, men om balancen mellem naturbeskyttelse, fødevaresikkerhed, erhvervspolitik og nationale interesser. Det fortjener borgerne at få et mere nuanceret billede af.
Du kan læse DRs artikel fra onsdag den 18. juni 2025, »Opsigtsvækkende og absurd grænse på én million kroner tillader bundtrawl i beskyttet natur«
FiskerForum.dk
