Flere færøske trawlere landede i den forgangne uge makrel til Pelagos i Fuglefjord og til Varðin Pelagic i Tvøroyri.
I Fuglefjord landede den færøske trawler Fagraberg i sidste uge en last på 150 tons makrel til Pelagos, som de har fisket i norsk farvand. De har haft et mindre resultat i fiskeriet, men tog alligevel tilbage til fiskeriet efter landingen. Tilsvarede landede trawleren Norðingur 190 tons makrel til Pelagos, også fisket i norsk farvand, hvor resultatet var mindre end forventet. Det norske fartøj Gerde Marie landede 570 tons makrel til Pelagos, som de har fisket i UK farvand. Her melder kan om et godt fiskeri og efter landingen er de atter tilbage i fiskeriet efter makrel. Den færøske trawler Vesturbúgvin landede 100 tons makrel til Pelagos og trawleren Hoyvík landede 930 tons makrel, ligeledes til Pelagos. De har fisket i norsk farvand sammen med trawleren Ran, der begge melder om et fornuftigt fiskeri og de er efterfølgende taget tilbage til fiskeriet igen. Trawleren Borgarin landede 260 tons makrel, som de også har fisket i norsk zone. De melder om et godt fiskeri, og er atter tilbage i fiskeriet efter landingen. Trawleren Arctic Voyager landede 1.000 tons makrel ti Pelagos, som de har fisket i UK zone. Her melder man også om et godt fiskeri og de er også igen taget tilbage til fiskeriet efter makrel.
I Tvøroyri landede den norske trawler Strand Senior i sidste uge en fangst på ca 500 tons makrel til Varðin Pelagic. Makrel som de har fisket i UK farvand. De har haft et godt fiskeri på turen, og er nu atter tilbage i fiskeriet efter flere makrel. Trawleren Finnur Fríði landede 300 tons makrel til Varðin Pelagis, som de på tilsvarende vis har fisket i norsk farvand og trawleren Tróndur í Gøtu landede 135 tons makrel til Varðin Pelagic, som de har fisket i norsk farvand. Ligeledes landede Tummas T en fangst på 900 tons makrel, efter et fiskeri i UK Zone. Også her melder man om et godt fiskeri og efter landingen er de atter tilbage i fiskeriet efter makrel.