Ifølge det norske Havforskningsinstitut er Tobis eller »havsild«, et yderst vigtigt bytte for mange arter af fisk, havfugle og havpattedyr.
Havforskere ved meget om tobis i Nordsøen, der er en fiskeriressource af meget stor betydning. Desværre ved man knapt så meget om den tobis der lever langs kysten. Men de norske havforskere arbejder målrettet på sagen.
Derfor har forskere fra det norske Havforskningsinstitut og Runde miljøcenter nu været på opmålings-tur med det helt nye kystforskningsfartøj »Prinsesse Ingrid Alexandra«. Skibet var udrustet med en helt speciel skraber, der fanger tobisen, når den ligger begravet i sandet om natten.
Fandt en masse tobis på Sunnmøre
»I vores begrænsede stikprøveudtagning fandt vi tobis på sandbankerne langs hele kyststrækningen fra Sogn til Sunnmøre, men kun i store mængder nord for Stad,« siger havforsker Kjell Nedreaas fra HI.no.
Med udgangspunkt i havbundskort, koblet med viden fra kystfiskerne, ønskede forskerne at dokumentere tobis-områder langs kysten, som de kan følge op på i fremtiden for at se den videre udvikling her.
I områderne ud for Gulen, i Vestland regionen, øst for Højanger og sydøst for Masfjorden, fik de ingen eller kun en lille håndfuld tobis. Men i Mulevika, nær fuglefjeldet på Runde, lavede forskerne to hal med imponerende 4.000 tobis. Fire ud af fem arter af norske tobis var repræsenteret, men »havsilden« var i overtal, fuldstændig som vi ser det i Nordsøen.
Har tobis i havet og på kysten samme oprindelse?
Et stort forskningsspørgsmål er, i hvilket omfang tobis ved kysten står på egne ben, eller om de er afhængige af »top-up« fra bestanden i havet. Enten i form af at voksne tobis kommer ind, eller at nyudklækkede tobis larver driver med strømmen fra hav til kyst.
»For at finde det rigtige svar på dette, har vi taget DNA-test og indsamlet øresten fra de forskellige tobis til kemisk analyse. Det kan fortælle os noget om opvækstmiljøet og bestanden,« forklarer Kjell Nedreaas.
De unge fisk dominerede
»Søsild« kan leve mere end 10 år, hvis de ikke bliver fanget eller fisket, men i skrabene fik forskerne næsten kun fisk fra årgang 2022. Det kan skyldes flere ting.
»Skraberen fanger bedst den mindste af fiskene. 2022 var også en stærk årgang, og de yngste fisk er dem, der har haft mindst tid til at blive spist af andre fisk og fugle,« forklarer Kjell Nedreaas videre.
»Et nøjagtigt kort over havbunden er en forudsætning for at finde tobisfeltet. Tobisen svømmer rundt om dagen og graver sig ned i sandet om natten. Den er derfor helt afhængig af at bo tæt på sandbunden.
For at finde tobisen’s opholdsområder, som der kan tages stikprøver fra, har forskerne været afhængige af de nye havbundskort fra Marine grundkort. Havbunden er allerede beskrevet ned i detaljer i visse områder, som mellem Gulen og det sydlige Sunnmøre, hvor sejladsen fandt sted.
»Da tangen er så vigtig for havfugle og andre dyr, vil vi gerne undersøge nærmere, om visse typer havbund kan være vigtigere at beskytte end andre. Derfor er grundkortet en yderst vigtig forudsætning,« fortæller Kjell Nedreaas.
Han sammenligner det med de efterhånden sjældne ålegræs-enge, som forvaltningen er opsat på at beskytte.
»Sandbund er udsat for menneskelig påvirkning, da det er så nemt at placere ting på den. For eksempel Havbrug, havvindmøller eller andre « forklarer han.
