Grådige gråsæler i Østersøen spiser nu ligeså mange fisk, som erhvervsfiskerne har kvote til, viser forskningsrapport fra Universitetet i Göteborg.
Det svenske fagblad Yrkesfiskerne skriver videre, at sælernes kost i det væsentligste består af samme arter og størrelser på fisk, som den fisk lokale fiskere går efter.
Det er chokerende tal som forsker Karl Lundström, ved Universitetet i Göteborg fremlægger i undersøgelsen, at sælerne konsumerer samme mængde fisk målt i tons, som de svenske fiskere har rettigheder til i Østersøen.
Forskningsprojektet om Østersøen og sælerne, er det første af sin art siden 70’erne, der kortlægger gråsælernes spisevaner. Det viste sig at sælernes valg af fisks art og størrelse svinger fra område til område og kostvanerne varierer for hanner og hunner samt for yngre og ældre.
Forskerne fortæller, at de nu har udviklet en metode, som gerne skulle give yderligere informationer om sælernes indflydelse på økosystemet og at undersøgelses metoden gerne skulle bruges i den svenske skærgård, hvor problemet ikke er mindre med de grådige sæler.
Kilde: Yrkesfiskerne.se
FiskerForum.com