Det pelagiske fartøj »Christina S« fra Fraserburgh er blevet solgt til det islandske fiske- og forarbejdningsselskab Samherji, forud for det nye pelagiske fartøj, der senere i år skal leveres af Karstensen Skibsværft A/S til Simpson-familien.
»Christina S« omdøbes til »Margrét« EA-710, er det fjerde pelagiske fartøj for Samherji, der bærer navnet, og købet kommer, da dette års loddefiskeri netop er gået ind i sin afsluttende fase. Selskabet har en betydelig kvote af lodde, der endnu ikke helt er opfisket, og »Margrét« forventes lige at nå at få afslutningen af sæsonen med.
»Christina S og nye Margrét« blev i sin tid bygget til Peter & Johnstone Ltd. af Fitjar Mekaniske Verksted tilbage i 2008, på et skrog bygget i Sevastopol i Ukraine.
Den har en samlet længde på 72 meter og en bredde på 15 meter og har kapacitet til omkring 2.000 tons fisk i sine 13 RSW-tanke. Den har været usædvanligt velholdt med kun 16.400 timer på hovedmotoren.
»Margrét« forventes øjeblikkeligt at tage ud til fiskepladserne ud for den vestlige del af Island med en frisk besætning under ledelse af skipper Hjörtur Valsson, for at hente den sidste del af loddekvoten.