Helt konkret stiller Danmarks Fiskeriforening DFPO nu forslag om en kompensering for de tårnhøje brændstofpriser, der har fået flere fiskere til at blive i havn – da brændstofprisernes himmelflugt gør fiskeriet urentabelt.
Allerde i marts måned kunne man i Fiskeritiende.dk læse, at de voldsomme stigninger i brændstofpriserne havde tvunget flere danske fiskere til at blive i havn.
Oliemarkedet er yderst følsomt for tiden. Normalt bestemmes prisen på benzin og diesel alene udfra udbud og efterspørgsel. Men uro i Mellemøsten eller udmeldinger fr OPEC eller høj vækst i Kina har normalt også kunnet påvirke dagsprisen på kort og langt sigt. Men nu er det næsten udelukkende krigen i Ukraine med Ruslands invasion, der giver de negative prisudsving i opadgående retning.
Det har fået DFPO til, i et høringssvar og på baggrund af den alvorlige situation i dansk fiskeri, at komme med en opfordring til EUs Hav-, Fiskeri- o Akvakulturfond at prioritere og handle på brændstofkrisen i fiskeriet.
DFPO foreslår at man kompenserer danske fiskere for de tårnhøje brændstofpriser, ved fra august måned og året ud at kompensere økonomisk når prisen kommer over 4,00 kroner pr. liter.
Det hele handler om leveringen af fisk, der med fortsat høje brændstofpriser, reduceres til et niveau hvor fiskeindustrien, der dagligt modtager fisk til forarbejdning, pludseligt kommer i en mangel-situation.
Derfor har Danish Seafood Association (DSA) også i deres høringssvar skrevet, at man bakker forslaget fra DFPO op.
Heri skriver de, at en stor del af fiskeindustrien er afhængig af forsyningerne fra dansk fiskeri og der efter krigsudbruddet med Ruslands invasion af Ukraine, er opstået en akut og meget alvorlig situation i fiskeriet efter de voldsomme prisstigninger på brændstof. Med en kompensation, kan man forhåbentligt se frem til en normalisering af situationen. I modsat fald risikerer man, at fiskeriet går helt i knæ under de nuværende og det meget voldsomme omkostningspres de er udsat for, som i værste fald kan medføre uoprettelig skade på hele forsyningskæden i fiskeriet. Det kan betyde at dansk eksport af fersk fisk til de lukrative markeder i EU bliver ramt, til skade for både fiskeriet og fiskeindustrien.