Det er både Fiskeriforening, Akvakultur samt Landbrug og Fødevare, der nu går i rette med Concitos beregninger og måde at beregne en fødevares klimaaftryk på. De forlanger nu, at man istedet arbejder på at få etableret en fælles klima-mærkningsordning på EU-niveau – De tre mener ikke at Concitos database kan bruges.
Eksempel: Ifølge Concitos klimadatabase er en marineret sild mere klimavenlig end en sild, der ikke er marineret og man mindsker ligeledes klimaaftrykket, ifølge Concitos database, hvis man panere en rødspættefilet. Det er helt åbenlyst for enhver, at det ikke er tilfældet. Den slags forbrugeroplysninger er både ulogiske og direkte misvisende.
Klimamærkning af fødevarer kan være en god ide
Men, siger de tre debatører i Altinget.dk mandag morgen (læs artiklen her) »det er helt afgørende, at mærket udarbejdes på EU-niveau og på et så retvisende grundlag som muligt,« siger Flemming Nør-Pedersen fra Landbrug og Fødevare FmbA og Kenn Skau Fischer fra Danmarks Fiskeriforening P.O. samt Brian Thomsen fra Dansk Akvakultur.
Som danske fødevareproducenter bakker de alle op om klimamærkning af fødevarer, for som de skriver i Altinget.dk, »i Danmark producerer vi fødevarer i en klasse for sig. Det gælder i forhold til kvalitet, i forhold til sundhed og ikke mindst i forhold til bæredygtighed og klima,« understreger de.
Et klimamærke er grundlæggende en rigtig god idé, som de alle tre foreninger kan bakke op om i deres dele af fødevarebranchen. De kvitterer samtidig for Venstres finanslovforslag for 2022, hvor der prioriteres midler til udviklingen af et nyt klimamærke.
Et mærke der vejleder istedet for vildleder
I den anledning har Venstre afsat midler fra på finansloven til netop dette omfattende arbejde med, at belyse fødevarens klimaaftryk i alle led, så det hele afklares fornuftigt og alt kommer med. Et arbejde der på sigt kan give både forbrugerne og fødevaresektoren i Danmark en fordel, når et retvisende klimamærke på EU-niveau kommer på banen.
De tre debatører anerkender Concito’s klimadatabase, som et prisværdigt forsøg på at fremlægge en omfattende klimadatabase, men de har ikke helt ramt skiven, for noget i databasen giver simpelthen ingen mening.
Nør-Pedersen, Skau og Thomsen mener istedet, at løsningen skal findes i EU, hvor Danmark trods en stor egenproduktion af fødevare, også importerer en del fødevare fra udlandet, som oksekød fra Holland, laks fra Norge og grise fra Spanien, blot for at nævne nogle importvare. Men også for at fortælle at markedet for fødevarer er globalt og verdensomspændende. Derfor bør mærkningsordningen også være det. Private initiativer i den forbindelse giver ingen mening, når de rammer så forskelligt på klimaaftrykket.
Det er vigtigt at man benytter sig af de samme principper og kriterier, der ligger til grund for klimamærkningen således sammenligningsgrundlaget og mærkningen er så ens som det overhovedet kan være muligt. Derfor anbefales der fra Venstre’s side en ny klimamærkning fra EU.
De tre foreninger med Nør-Pedersen og Skau samt Thomsen i spidsen, forklarer videre, at Danmark har én af de mest klima-effektive produktioner i verden, og det vil landbrugs- og fødevareklyngen gerne være med til at vise. Derfor deltager de gerne i dialogen og arbejdet med at etablere et retvisende klimamærke på EU-niveau, slutter foreningerne omkring landbruget, fiskeriet samt akvakulturen deres debatindlæg.
