For nylig blev det allerførste norske havforskningsprojekt efter krabber afsluttet og forskerne har dermed fået et noget bedre overblik over bestanden af krabber i Norge.
Havforsker Fabian Zimmermann fra Havforskningsinstituttet siger i den forbindelse, »Nu får vi kortlagt bestanden af taske-krabber, som er et vigtigt område for både fiskeindustrien og for bestanden af taske-krabber. Samtidig får vi testet de repræsentative fangst-data der foreligger, som instituttet modtager fra erhvervsfiskere, og nu også fra vores eget togt med andre redskaber end tejner,« siger den norske forsker.
I Norge fiskes der krabber langs hele kysten, og i de sidste ti år har det kommercielle fiskeri ligget stabilt på omkring 5.000 tons krabber om året. I de sidste par år har landingerne dog været lidt højere end gennemsnittet.
Krabbe-togtet foregik langs den nordlige del af Møre-kysten mellem Molde og Frohavet, som er et centralt område for krabbefiskeriet i Norge.
I 2020 præsenterede havforskere fra Havforskningsinstituttet også en rapport, der opsummerede viden om krabbe-bestanden langs den norske kyst: Hvad vi ved om krabbestanden
64 procent var over minimumsstørrelsen
I løbet af 8 dage og på 79 forskellige lokationer, blev 3.061 krabber registreret efter køn, størrelse, skal-alder og modnings-trin. Dagligt blev der udsat 10 rækker tejner med 6 tejner i hver, der i størrelse og udformning svarer til de tejner som erhvervsfiskerne bruger.
»Ud af fangsterne, var 64 procent af krabberne over minimums-størrelsen på 13 cm, og omkring 60 procent af krabberne var hunner, der i gennemsnit var 1 cm større end hannerne,« fortæller Fabian Zimmermann videre. »Vi havde i dette fiskeri kun haft en smule og næsten ubetydelig bifangst, hvilket bekræfter, at tejne-fiskeriet efter krabber er et meget selektivt og rent fiskeri,« forklarer Zimmermann.
De fleste af krabberne havde dog rene, nyere skaller uden vegetation på, hvilket tyder på et nyligt skal-skifte. Derfor havde de fleste krabber ikke den støreste kød-procent under skallen.
Zimmermann fortæller, at forskerne også observerede, at fangstraten var omtrent den samme, som den erhvervsfiskernes indrapporterer. Hvilket måles efter hvor mange krabber der kommer ind i tejnerne i løbet af 24 timer. Det bruges som en indikator for svingningerne i bestanden. kommer der færre ind i tejnerne på de 24 timer, tyder det på færre krabber. Det fortæller samtidig også noget om fangsttrykket på krabberne, hvis krabberne er mindre når den fiskes, viser det at krabberne ikke når at vokse sig store nok, før de fiskes.
Det norske krabbe-togt
Det norske Havforskningsinstitut foretager som sådan ikke en egentlig bestandvurdering af taskekrabber og de giver heller ikke en anbefaling af kvoternes størrelse. Fiskeriet efter taske-krabber er stort set ureguleret, og der er ingen begrænsninger ud over minimums-størrelsen på krabberne samt tejnerne er forsynet med flugtåbninger for hummer.
»Men det er ikke ideelt, hvis en vigtig bestand som krabber ikke forvaltes. Havforskningsinstituttets mål er derfor at følge bestands-udviklingen tættere, end man tidligere har gjort. Regelmæssige rådgivning til myndighederne på området så vi allerede og i forvejen gør med de fleste fiskebestande,« slutter Fabian Zimmermann.
krabbe-togtet blev foretaget i samarbejde med Fiskeridirektoratets Maritime tjeneste, og er samtidig en del af en kandidat-afhandling ved Universitetet i Agder.
