Nationalstaterne i EU skal udarbejde planer for en bæredygtig udvikling af deres havarealer jf. EU-direktiv fra 2014 om maritim fysisk planlægning. Planerne skal afleveres til EU-kommissionen senest i marts måned 2021.
Planerne skal omfatte en bæredygtig udvikling af erhvervs-, samfunds-, herunder turisme og friluftsliv samt miljømæssige forhold, skriver DCE (Det nationale center for Miljø og Energi) på deres hjemmeside.
Der ligger allerede på nuværende tidspunkt fire bud på planlægning i det vestlige Kattegat for både Torsk og Turister – eller begge dele? En ny analyse giver her nye muligheder for bæredygtige aktiviteter i den Vestlige del af Kattegat.
Mulighederne er skitserede i den Regionale Havplanlægning for Kattegat fra DCE og kan læses her.
Arbejdet med høringssvar er påbegyndt i kommunerne omkring den vestlige del af Kattegat, som Mariagerfjord, Randers, Aarhus, Horsens, Hedensted, Norddjurs, Syddjurs, Odder og Samsø. Kommuner der alle ønsker at gå sammen om et høringssvar til en havplan for det vestlige Kattegat.
Den nye videnskabelig rapport fra DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi) og forskere fra Aarhus og Københavns Universitet med bidrag fra Komiteen Bæredygtig Kystkultur, bliver det faglige grundlag for kystkommunernes arbejde med kommuneplanlægning med fokus på kystzonen og kystvandene og bidrager samtidig med ideer til etablering af et regionalt videncenter i Østjylland
I rapporten har forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet opstillet fire scenarier for en bæredygtig udvikling i området. Rapportens resultater viser, at uanset hvilke scenarie man vælger, er der en række konflikter og konsekvenser, som vil påvirke jobskabelsen og økonomien.
Erhverv og natur – sammen eller hver for sig
I den videnskabelige rapport nummer 403 beskrives fysiske, kemiske og biologiske forhold i projektområdet, som omfatter et areal på 7.573 km2 i det vestlige Kattegat og det nordlige Bælthav samt fire scenarier, som hver især beskriver videnbaserede, bæredygtige planer for erhvervs-, samfunds- og miljømæssige forhold og aktiviteter i projektområdet, skriver DCE i artiklen omkring forsknings-arbejdet.
De fire scenarier i rapporten kaldes
- erhvervene først-scenariet – I erhvervene først-scenariet prioriteres en positiv udvikling primært for fiskeri, akvakultur, råstofindvinding, vindenergi, turisme og rekreative aktiviteter.
- naturen først-scenariet – I scenariet, hvor naturen sættes først, prioriteres en bedre miljøkvalitet og en større biodiversitet ved at reducere næringsstoftilførslerne og i visse områder også miljøfarlige stoffer, begrænse fiskeri, havbrug med fiskeopdræt og råstofindvinding, som har negativ betydning for miljøkvaliteten.
- multifunktionalitet – I rapportens scenarie tre satses der på en såkaldt multifunktionel udnyttelse af havarealerne samtidigt med, at der etableres beskyttede havstrategiområder for at øge biodiversiteten og forbedre miljøkvaliteten.
- funktionsadskillelse – I scenarie fire, funktionsadskillelse, anbefales en opdeling i arealer, hvor der satses på henholdsvis erhvervsmæssig produktion og naturbeskyttelse med blandt andet et referenceområde og et havstrategiområde.
Hvert punkt i rapporten er struktureret med en række antagelser, og konfliktområder samt muligheder for sameksistens, konkrete indsatsområder og konsekvenser af de foreslåede indsatser.
Erhvervene på havet er meget værd
Der er mange hensyn at tage i forbindelse med planlægningen af aktiviteter i det vestlige Kattegat:
- Søtransport
- vindenergi
- råstofindvinding
- fiskeri og akvakulturer
- turisme
- rekreation
- sejlads.
I området fiskes med trawlskovle og muslingeskraber med fokus på fangst af torsk, fladfisk, jomfruhummer og muslinger. Der er flere havbrug med opdræt af fisk primært langs kysterne, som i tre af rapportens scenarier foreslås udfaset.
Samtidig er turisme og rekreative aktiviteter af stor betydning for jobskabelse og økonomi i projektområdet. Kystturismen og rekreation har stor betydning i projektområdet, og kystturismen genererer ifølge rapporten 2,7 mia. kr. om året og beskæftigelse til 4.515 fuldtidsstillinger. Kystturismens økonomiske effekter i form af skatter og afgifter udgør tilsammen 1,29 mia. kr. i de ni kommuner.
Miljøtilstanden afhængig af mere end planlægning
Miljøkvaliteten er i dag fortsat moderat eller dårlig i de fleste danske havområder, også i det vestlige Kattegat. Målet i vandrammedirektivet er er sikre god økologisk tilstand i 2027.
Et godt havmiljø er en forudsætning for en bæredygtig udvikling af havets ressourcer, for udvikling af mange erhvervsaktiviteter og ikke mindst for jobskabelse og økonomi inden for turisme, rekreation og velfærd.
Miljøkvaliteten kan især forbedres ved at reducere kvælstoftilførslen til havet. De danske udledninger er dog fortsat langt fra det niveau der er nødvendigt for at nå målene. Samtidig vil klimaforandringer formentlig betyde, at der bliver tilført endnu flere næringsstoffer til havet. Derfor er der behov for yderligere tiltag.
I rapporten er der derfor foreslået en række regionale supplerende tiltag til at forbedre biodiversiteten og miljøkvaliteten. Et af disse virkemidler er at anvende yderligere beskyttelse af havområder.
Rapporten konkluderer, at det overordnet er vanskeligt at opnå en bæredygtig udvikling for alle forhold og interesser og samtidigt opnå en tilstrækkelig beskyttelse, bevarelse og forbedringer af havmiljøet og at en væsentlig reduktion af kvælstofudledningerne fra land under alle omstændigheder er en nødvendig forudsætning.
Et godt havmiljø er en forudsætning for en bæredygtig udvikling af havets ressourcer, for udvikling af mange erhvervsaktiviteter og ikke mindst for job- skabelse og økonomi inden for turisme, rekreation og velfærd. Desværre er den økologiske tilstand i de fleste danske farvande moderat eller dårlig, som bevirker, at det er sårbart over for en række stressfaktorer.
Rapporten er finansieret af Komiteen Bæredygtig Kystkultur.
