Det er formanden for Dansk Akvakultur Niels Dalsgaard, der på baggrund af Miljøminister Lea Wermelin’s pressemeddelese i dag »Slut med flere eller større havbrug i Danmark« har bedt om foretræde for ministeren. Miljøministeren har åbenbart sat sig for at besværliggøre en bæredygtig udvikling af havbrugsproduktionen gennem nyt lovforslag, der har til formål at fjerne muligheden for at anvende videnskabeligt anerkendte marine virkemidler, som kan forbedre havmiljøet.
Formålet med lovforslaget præsenteres som en forbedring af vandmiljøet, men reelt vil det fjerne muligheden for at anvende et miljøforbedrende tiltag og forhindre en udvikling af bl.a. økologiske havbrug. Hvis ønsket er en bæredygtig udvikling af akvakultur bør ministeren engagere sig i en udvikling af havbrug, som allerede nu repræsenterer en sund, klimavenlig og miljøeffektiv fødevareproduktion, mener Dansk Akvakultur.
»Miljøstyrelsens grundige gennemgang af havbrugsområdet i 2019 konkluderede, at alle undersøgte havbrug havde miljøforholdene i orden og alle gældende regler på området er overholdt. Det er dokumenteret, at havbrugenes miljøpåvirkning ikke forhindrer god økologisk tilstand i havet. Jeg synes, det er bekymrende, at Miljøministeren hverken lytter til erhvervet eller Miljøministeriets egne konklusioner i den seneste havbrugsgennemgang, når hun gennem disse lovforslag åbenlyst vil bremse al udvikling indenfor havbrugssektoren, endda gennem et lovforslag (L55). Der mangler fagligt belæg,« udtaler Niels Dalsgaard, formand for Dansk Akvakultur.
Opdræt af muslinger er det marine virkemiddel, der har mest omfattende dokumentation i danske farvande og hvor anbefalingerne er mest detaljerede. Det fremgår af denne rapport udarbejdet af Aarhus Universitet og DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. Gennem lovforslaget L55 vil miljøministeren fjerne havbrugenes mulighed for at anvende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug.
»Det er besynderligt, at man vil fjerne muligheden for at nye havbrug kan reducere deres kvælstofudledning og dermed bidrage til bedre miljøforhold. Tænk sig, hvis man sagde til landbruget eller andre erhvervssektorer, at udvikling af produktionen ikke må gøre brug af veldokumenterede redskaber til at reducere miljøpåvirkningen Det er svært at forestille sig, og jeg mener, dette forslag medfører urimelige rammevilkår, som burde være baseret på fakta fremfor miljøministerens udokumenterede bekymringer,« uddyber Niels Dalsgaard.
Det fremgår af Miljø- og Fødevareministeriets pressemeddelelse, at miljøministeren mener, at Danmark skal være et grønt foregangsland – også når det gælder fiskeopdræt. »Fremtidens fiskeopdræt skal være bæredygtigt og i mindre grad foregå i havet, men i miljøvenlige salt- og ferskvandsdambrug på land«, skiver ministeriet. »Men miljøministeren overser nogle væsentlige pointer, når hun vil satse på bæredygtigt fiskeopdræt,« mener Niels Dalsgaard.
»Både ASC-standarden og økologimærket sikrer, at der blevet taget skærpede hensyn til miljø og bæredygtigt opdræt på havet, og flere danske havbrug arbejder efter disse standarder. Jeg vil gerne vide, hvorfor miljøministeren mener, at hverken ASC-certificering eller økologi-mærket er bæredygtigt? Akvakultur, herunder havbrug, er et klimavenligt og miljøeffektivt erhverv og vi vil arbejde videre på at fremlægge de gode argumenter politisk. Overordnet set ønsker vi en mangfoldig sektor, men med dette tiltag stopper man udviklingen til havs – også for de økologiske brug,« understreger Niels Dalsgaard og fortsætter:
»Havbrugsvirksomhederne har været førende inden for udvikling af opdræt på teknologiske landbaserede anlæg, som leverer store ørreder (smolt) til havbrugene. Den landbaserede produktion har højere omkostninger, men værdiskabelsen på havbrugene kan retfærdiggøre de højere omkostninger på landanlæggene. Når Miljøministeren forhindrer en bæredygtig udvikling på havet, fjerner Miljøministeren også en stor del af grundlaget for en udvikling på de landbaserede anlæg, som hun ellers hævder at ville fremme. Det giver simpelthen ingen mening, hverken miljø- eller erhvervspolitisk, og det vidner om en fuldstændig mangel på forståelse og respekt for hele akvakulturerhvervets værdikæder, eksport, produktion og beskæftigelse i landdistrikterne,« siger Niels Dalsgaard.
På baggrund af lovforslag L 55 (ophævelse af bestemmelser om kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug) vil Dansk Akvakultur anmode om et foretræde for Miljø- og Fødevareudvalget.
Dags dato har vi desuden rettet henvendelse til Miljø- og Fødevareministeriets presseansvarlige og anmodet om et møde med miljøministeren om havbrug på baggrund af dagens pressemeddelelse samt lovforslag L55 samt L 56 (implementering af VVM-direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug).
»Jeg mener, at miljøministeren skylder os et møde, så vi kan få en drøftelse på baggrund af disse lovforslag. Vi må insistere på, at ministeren tager lovændringerne alvorligt og tager et møde med erhvervet, hvor det er muligt at tale om havbrug. Herunder ministerens forslag om at flytte tilsynet med havbrugene fra kommunerne og ind til Miljøstyrelsen. Havbrugs-erhvervet vil gerne drøfte forbedret miljørapportering og tilsyn med miljømyndighederne. Det har vi oplyst Miljøministeren om flere gange. Dele af forslaget er i strid med konklusionerne fra den grundige gennemgang, som konkluderede, at det kommunale tilsyn fungerer godt, og det står i kontrast til regeringens forståelsespapir, hvor man vil tage et opgør med centraliseringen,« afslutter Niels Dalsgaard.
I forståelsespapiret mellem regeringen og støttepartierne (2019) står der, »Vi skal tage et opgør med centraliseringen af Danmark. Så der er udvikling, muligheder, arbejdspladser og velfærd i hele landet. Det har en værdi i sig selv, at beslutninger træffes tæt på dem, det vedrører forskelle«.
