De natur-aktive »Bevar Mig Vel – organisationer«, som Greenpeace, WWF (Verdensnaturfonden) og FN (Danmarks Naturfredningsforening), der som målsætning har at redde naturen og alle dens dyr og fisk på kloden, har bænket sig, efter eksperter og flere forskere nu peger på sælerne, som værende en stor trussel mod den øvrige natur i havet.
For i miljøorganisationernes øjne, er de små uskyldige sælhunde nærmest blevet et samlende ikon for organisationernes indsamling af penge. Men nu viser det sig, at sælerne ikke er så uskyldige endda – for sælerne, med deres våde »sælhunde-øjne«, der troskyldigt kigger op fra vandoverfladen, er en sygdoms- og parasit-spreder af værste skuffe.
For hvad gør man – når et vildt dyr angriber og nærmest udrydder et andet vildt dyr – i dette tilfælde – torsken.
En kendsgerning, som de fleste miljøorganisationer har svært ved at tro på, at selvsamme nuttede sæl over vandet, under vandet forvandler sig til et glubsk og grovædende vilddyr, der skambider og flår især torsken ihjel og samtidig er skyld i smittespredning, hvor de hærger havområder med spredningen af parasitter, der via dyrenes ekskrementer bliver en trussel for hele torske-bestanden og dens levesteder.
Forskere fra DTU Aqua og Københavns Universitet er nået frem til, at de torsk med flest lever-orm er de tyndeste og samtidig også dem der har mindst protein i kødet og mindst fedtholdige lever. Derudover viser forskernes resultater, at torsk med flest lever-orm også udviser tegn på at have kroniske leverskader, som påvirker organets funktion. Alt i alt kan dette svække torsken i en sådan grad, at det kan påvirke genopbygningen af bestanden af torsk i specielt den østlige del af Østersøen.
Det skriver de i en netop offentliggjort undersøgelse. Her præciserer de endvidere, at interaktionen imellem fisk og parasitter ikke må glemmes, når der implementeres tiltag for at genopbygge fiskebestanden. (red. oversat betyder det at sælerne skal reduceres betydeligt i antal, hvis man skal komme problemet til livs).
Flere sæler giver flere torsk med livstruende lever-orm
Torskens lever-orm er en parasit, der som navnet antyder, sætter sig i torskens lever, men som har grå-sælen som slutvært. Som bestanden af gråsæler i Østersøen er vokset, har man kunne observere en stigende infektion af torsken med sæl-orm. Ifølge forskerne er torskene i den østlige Østersø dog også udfordret fordi der ikke er mad nok til dem, og det er stadigt uklart hvorvidt de torsk som allerede er tynde på grund af fødemangel, også er mere modtagelige for parasitten.
Flere forskere slår nu streg under, at forringelsen af torskens sundhedstilstand fører til:
- nedsat svømmeevne
- en stærk reduceret mulighed for at søge og fange føde
- en betydelig risiko for at torsken selv bliver spist
Infektionen af flere lever-orm, betyder også en øgning i den naturlige dødelighed, som netop gennem de senere år har vist sig at være meget høj for specielt torsken i Østersøen. Man finder næsten ingen store torsk i Østersø-området længere.
Øst og Vest for Bornholm, er stort set alle torsk over 30 til 35 cm inficeret med lever-orm. Ved Bornholmsbassinet og syd for Gotland har de større torsk i gennemsnit cirka 20 orm pr. lever.
Læs mere på DTU Aquas hjemmeside.
Læs også den videnskabelige artikel der ligger til grund for artiklen i DTU Aqua (engelsk)
