Forventningens glæde er stor hos Pinngortitaleriffik (Grønlands Naturinstitut) der spændt venter på nybygningen af det topmoderne grønlandske forskningsskib, der forventes færdig bygget og leveret fra det spanske værft Astilleros Balenciaga S.A. Shipyard til foråret.
Skibet er en 61,4 meter lang og 16 meter bred isforstærkende trawler, med plads til 32 besætningmedlemmer og har med det nyeste indenfor udstyr og udrustning, sørget for at forskerne kan udføre langt flere typer af overvågnings- og forskningsopgaver end det nuværende forskningsskib Paamiut, der nu står foran en udskiftning.
Skipsteknisk AS i Norge har designet det nye forskningsskib type ST-336 og har hovedsageligt udstyret det til følgende opgaver:
- Forskningsopgaver med trawl (rejer, hellefisk og torsk)
- Forskningsopgaver med pelagisk trawl (makrel)
- Akustiske forskningsoperationer
- Miljøforskning
- prøvetagning
Finansieringen af skibet er sket via en anlægsbevilling fra Grønlands Selvstyre, med støtte fra Aage V. Jensens Fonde på samlet 235 millioner kroner.