I årets første elleve måneder var bruttoindtjeningen ved det danske fiskeri på 3.051 mio. kr., hvilket var 12 % mere end sidste år. Der blev ilandbragt 691.000 tons, hvilket var 9 % mindre end i samme periode sidste år.
Bruttoindtjeningen ved konsumfiskeriet, ekskl. blåmuslinger, var 382 mio. kr. højere end i fjor, og udgjorde 2.278 mio. kr. De tilførte mængder var 1 % højere i forhold til i fjor, og gennemsnitsprisen blev forøget med 20 %.
I industrifiskeriet blev bruttoindtjeningen på 739 mio. kr. svarende til en reduktion på 9 % sammenlignet med sidste år. De ilandbragte mængder var 14 % lavere end i fjor, og gennemsnitsprisen blev forøget med 7 %. Bruttoindtjeningen for tobis udgjorde 455 mio. kr. hvilket var 4 % lavere end sidste år. Fiskeriet efter brisling bidrog med 251 mio. kr., hvilket svarede til en forøgelse på 37 % sammenlignet med samme periode sidste år.