Det nye studie offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature, peger også på, at vi indenfor de seneste 20 år har lavet mange initiativer, der slet ikke har haft mulighed for at slå igennem endnu, men som vi vil se effekten af i de kommende årtier.
- I år 2000 var kun 0,4 procent af verdenshavene fredet. Det tal er i dag steget til 8 procent og vokser år for år.
- Der er sket en stigning på 900 procent i antallet af tiltag for at restaurere havmiljøer forskellige steder på Jorden.
- Fiskeri bliver hele tiden mere bæredygtigt.
- Overalt i verden bliver essentielle levesteder for havmiljø, eksempelvis mangrover og havgræsenge, beskyttet og restaureret. Ødelæggelsen af disse er næsten ophørt.
»Baseret på vores erfaringer kommer det til at tage omkring 30 år, før tiltagene slår igennem,« fortæller Carlos Duarte Quesada videre. Det betyder, at vi kommer til at se en positiv effekt af alle vores tiltag indenfor de næste 10, 20 eller 30 år, og så er det bare om at få igangsat nogle flere initiativer.« Quesada ønsker også at sætte mere gang i beskyttelse af arterne og mere intelligent fiskeri samt mere fredning af havområder og gendannelse af levesteder. Dertil kan lægges mindre forurening samt ikke mindst forebyggelse af klimaændringer.
De to forskere, Carlos Duarte Quesada og Jens Kjerulf Petersen er enige i, at specielt klimaet er den helt store joker i dette spil. Vi kommer aldrig tilbage til de temperaturtærskler vi har overskredet én gang. Jo mere den globale temperatur stiger, des sværere bliver det at arbejde med naturbeskyttelse, forklarer de to forskere videre, netop fordi nogle arter ikke vil være tilpasset til at leve under de nye klimatiske forhold, og så kan mennesker gøre nok så meget, og lige lidt hjælper det.
Spredningen af invasive arter er også Klimarelateret, er det også vanskeligt her, når spredningen af disse først har invaderet et område, så er det mere end svært at hjælpe de naturligt forekommende arter. »Vi kan kun genoprette livet i oceanerne, hvis vi reducerer de globale udledninger af drivhusgasser så meget, at vi overholder de mest ambitiøse mål i Parisaftalen – altså holde den globale temperaturstigning under 1,5°C. Ellers risikerer vi at spilde alle gode kræfter,« slutter Carlos Duarte Quesada.
