Stimer af den lille reje af slægten Acetes, har fået støvet det gamle ordsprog af og frem fra glemslen igen, »Liden tue kan vælte stort læs«.
Det måtte ejerne af verdens største Atomkraftværk, det kinesiske energiselskab Yangjiang Nuclear Power Station sande, da de forleden havde besøg af den lille reje af arten Acetes.
På to hinanden følgende dage, måtte det gigantiske kraftværk, sætte den ene af kraftværkets seks reaktorer ud af drift, da stimer af det lille skaldyr af arten acetes havde fundet vej med ind i kølevandet og sat pumperne på den ene reaktor ud, skriver Energiwatch.dk.
De fortæller videre, at ét af verdens største kraftværker var nede både tirsdag og onsdag i sidste uge og synderen var en lille ti-benet reje på kun nogle ganske få centimeter. Trods dens lidenhed, var den alligevel i stand til at lukke dele af kraftværket ned. Ikke kun én gang men hele to gange.
For selvom rejer hurtigt blev halet ud af pumperne og filtrene blev renset, så havde man allerede dagen efter igen besvær med den lille og nu meget genstridige reje-fætter. Det oplyser South China Morning Post (SCMP), på baggrund af en meddelelse fra Kinas nationale myndighed for Atomkraftsikkerhed, der også kunne fortælle, at kraftværket efterfølgende måtte gå i fuld sikkerhedslukning pga. episoden.
Situationen var dog på intet tidspunkt kritisk, for som en atomekspert og professor fra det Nukleartekniske Universitet i Hongkong, Pan Chin forklarer, så beviser episoden med de små rejer netop, at sikkerhedsforanstaltningerne på værket virker og som tiltænkt lukkede reaktorene kontrolleret ned, så man kunne rense de mange rejer ud af systemet igen.
Atomkraftværket i Yangjiang er foruden at være Kinas største også et af de nyeste, hvor den sidste af seks reaktorer først blev taget i brug sidste år. Men også her har man måtte sande, at selv store anlæg kan væltes af »liden reje«.