Så mens MHI Vestas lukker sit Hvide Sande kontor og lager ned på Otto Pedersvej, er Hvide Sande Havn klar når næste hold vindoperatører vil benytte havnen.
Derfor er smilet Ekstra bredt og den positive attitude er heller ikke til at tage fejl af, når senior business development manager Bent Haumann fra Hvide Sande Service Group (HSSG) overfor HvideSande.nu fortæller, at de sidste halvandet års arbejde, med Vindoperatører og deres underleverandører, har været en ubetinget succes hvor alt er gået over al forventning.
Så mens MHI Vestas kontorbyen og teltene til opmagasinering på havnekajen ved Otto Pedersvej, langsomt pilles ned, demonteres og området reetableres for at blive bragt tilbage til sit oprindelige formål, fortæller Bent Haumann videre, at hele setuppet omkring Horns Rev 3 havvindmølleparken – både i projekterings- og byggefasen, hvor Hvide Sande havn og Hvide Sande Service Group har haft stor andel i serviceringen af de mange firmaer engageret i projektet, har været en gedigen succes.
Bent Haumann peger især på, at havnen og byen har haft den perfekte infrastruktur og holdning til service, så op til 130 samtidige teknikere, administrative ansatte og CTV-besætningsmedlemmer fra flere forskellige internationale virksomheder, har følt sig rigtig godt tilpasse og været glade for at bo og arbejde i Hvide Sande, konkluderer Bent Haumann og understreger vigtigheden af det forløbne samarbejde.
»Vi har på den baggrund fået et helt unikt erfaringsgrundlag som servicehavn og i håndteringen med at facilitere vindoperatørerne og deres underleverandører. Vi er således helt parate til at indgå i nye samarbejdsformer og kontrakter, i forbindelse med opførelsen af Vesterhav Syd- og Nord, samt naturligvis den nye 800 MW Vindmøllefarm »THOR«, hvor Hvide Sande Havn vil være nærmeste reelle servicehavn.
Aktiviteter, som nærmest hele byen har nydt godt af, med øget omsætning i byens forretninger og virksomheder, men også mht. arbejde og de mange opstående ad hoc-opgaver, der løbende er kommet til og som løbende er blevet løst af havnens service-virksomheder. Noget der også har kastet anerkendende ord og ros af sig, fortæller Bent Haumann, der på denne »flyttedag«, alligevel har en god mavefornemmelse for de kommende projekter, som havnen også skal ligge kajplads til.