Lørdag, var en sorgens dag, da stormen Miguel dræbte fire søfolk, i et inferno af en orkan, med vindhastigheder på op mod 120 km/timen, samt voldsomme 4 meter høje skumsprøjtende bølger der efterlod kystlinjen ved Sables d`Olonne i det sydvestlige Frankrig, ødelagt og fuldstændigt hærget.
Men værst var den mislykkede redningsaktion med det franske SNSM (National Society of Sea Rescue), hvis båd kæntrede kun 800 meter fra den franske Atlanterhavs-Kyst og tre redningsfolk derved mistede livet, i forsøget på at redde en fiskers liv.
Redningsbåden fra det franske redningsvæsen, var tidligt lørdag morgen i eftersøgning af et fiskefartøj, der var fanget i det stormende og frådende hav ud for Atlanterhavs-kysten ved Les Sables d`Olonne.
Stormen Miguel havde i den grad meldt sin ankomst og desværre med dødelig udgang. Syv dygtige, erfarne og topprofessionelle redningsfolk kæmpede bravt denne lørdag formiddag mod det frådende hav, i forsøget på at redde en fisker i nød.
Trods et godt lokalkendskab til kysten og havet, blev redningsbåden pludseligt vædret og væltet rundt af en kæmpebølge, hvorved tre redningsfolk mistede livet.
Lokalsamfundet i dyb sorg
Borgmesteren i Les Sables d`Olonne Yannick Moreau var dybt rystet over tragedien, da han overfor pressen udtrykte sin sorg over tabet af tre redningsfolk og en fisker fra lokal samfundet. Tankerne gik til de efterladtes familier. Den franske indenrigsminister Christopher Castaner delte også den store sorg over tabet af menneskeliv ved den franske Atlanterhavskyst.
Lørdag den 8. juni 2019 vil for altid blive husket for redningsaktionen, hvor tre franske redningsfolk ud af en besætning på syv, døde i forsøget på at hjælpe andre.