Fiskeriets Servicefag inviterer til medlemsmøde og generalforsamling onsdag den 1. september.
Et hovedtema for mødet bliver økonomien i fiskeriet, blandt andet prisdannelsen på fisk og hvilke faktorer der påvirker økonomien. Der vil blive set nærmere på nogle af faktorerne, efter planen med inviterede oplægsholdere.
Mødet vil foregå på Fiskeriskolen EUC Nordvest, Ærøvej 9 i Thyborøn. Her bliver der samtidig mulighed for at se Fiskeriskolens nye bygninger i det tidligere rådhus. De indvies officielt 9. september.