Jesper H. Skov fra Hals er valgt som ny formand for Kreds Nord. Jesper H. Skov afløser Carl Jesper Hermansen fra Skagen, der efter en årrække på posten, ikke ønskede genvalg.
Den nye kredsformand er lokalformand fra østkysthavnen Hals og fisker til daglig hummer i Skagerrak og Kattegat fra kutteren FN 421 ”Jomus”.
Kreds Nord havde generalfor-samling d. 19. marts, men i første omgang lykkedes det ikke at samles om en ny formand. Jan Hansen fra Hanstholm havde på forhånd tilkendegivet interesse for posten, men under konstitue-ringen, blev tidligere formand for Danmarks Fiskeriforening, Bent Rulle fra Læsø, også bragt i forslag.
Den íde faldt ikke i god jord blandt alle, og forsamlingen enedes om at udskyde valget, til de stemme berettigede medlemmerne have drøftet situationen hjemme i de forskellige lokalforeninger.
Den 9. april kunne man så enes om et kompromis med Jesper H. Skov som paraplyorganisationens formand. Jan Hansen fra Hanstholm blev efterfølgende valgt som næstformand.