Pelagisk Fiskeriforening – en af landets mindste, målt i antal medlemmer, har holdt generalforsamling på Nordsøcentret i Hirtshals.
Foreningens 7 medlemsfartøjer har i det forgangne år fisket for knap 371 mio.kr. – men det kunne have været væsentligt bedre, såfremt fartøjerne ikke var løbet ind i et pludseligt stop, som følge af en kutyme ændring som betød, at ca. halvdelen af årets makrelfiskeri skulle afvikles i norsk farvand. En del af foreningens medlemmer nåede af den grund ikke at opfiske den tildelte kvote.
På positiv siden tæller, at medlemmerne i 2009 har haft et brugbart fiskeri efter atlantoskandiske sild, hvorimod kvoterne for sild i Nordsøen og Skagerrak atter engang blev beskåret.
Året 2010 startede også uheldigt; der var fra årets begyndelse ikke en aftale på plads mellem EU og Norge – og dermed var fartøjerne afskåret fra fiskeri i norsk zone. Først medio januar kom der skred i forhandlingerne ”men man må jo sige at det var værd at vente på, efter de resultater der kom ud af dette indenfor makrelfiskeriet, nu har vi en 10årig aftale på plads fra 1.1.2011 og der blev som bekendt åbnet i norsk zone igen 1.februar”. sagde Henning Jensen, der i formanden G. Øglends fraværd, aflagde bestyrelsens beretning.
Foreningen er langt fremme med MSC certificeringen, idet makrel, atlantoskandiske sild og nordsø sild alle er certificerede. I øjeblikket arbejdes der på at certificere Skagerrak sild og hestemakrel. Men disse certificeringer lander måske vente på sig; ”dette kan forventes at tage tid, før det er på plads” sagde Henning Jensen.