Et tragisk og uforklarligt forlis i februar måned sidste år, hvor kutteren SB 14 »Condor« fra den tyske Havneby Burgstaaken på Fehmern, forliste med 2 besætningsmedlemmer ombord, 3,5 sømil øst for hjembyen.
Forliset, som skete en lørdag aften i næsten havblik, stille og meget roligt vejr, afstedkom den største søredningsaktion i området set længe. Mange fartøjer blev dirigeret til området af den tyske søredningstjeneste, blandt andet søredningsfartøjerne »Fehmarn« og »Hans Hackmack«, samt indsatsskibet »Neustrelitz« fra delstatspolitiet. Flere tyske fiskekuttere deltog også aktivt i redningsaktionen, blandt andre »Bleibtreu«, »Odin«, »Glaube« og »Sirius«, samt yderligere et dansk redningsfartøj »LW Dam« fra redningsstation Gedser og et mindre fartøj fra den danske marinehjemmeværn.
Trods en hurtige indsats, nåede man desværre ikke at redde de to fiskeres liv. Klokken 20.00 blev der observeret vragrester på en position 3,5 sømil øst for Fehmern og blot 15 minutter senere kunne man hente den ene omkomne fisker op af vandet. Klokken 20.50 kom så den endelige og desværre også sørgelige meddelelse, at man netop havde fundet den sidste fisker liggende livløs i vandet.
Efter bjærgningsselskabet JA Rederiet fra Stenderup ved Horsens, havde forberedt bjærgningen af den forliste kutter, blev vraget hævet mandag aften i marts måned. Det skete dog ikke helt uden problemer, da vejret drillede med en frisk vind og høje bølger. Efter den 45 meter høje flydekran Sanne A fra bjærgningsselskabet JA Rederiet, havde hævet havaristen, blev den sejlet til den tyske havneby Rostock, hvor myndighederne undersøgte vraget grundigt.
Uforklarligt forlis
Umiddelbart kunne man ikke konstatere nogen større skader eller noget usædvanligt på kutteren, udover redningsflåden sad fast i riggen på styrbords side, uden at være foldet helt og rigtigt ud.
Den foreløbige Havarirapport og dens konklusion kan læses her.
På baggrund af den uforklarlige og det meget tragiske forlis, hvor to tyske og meget erfarne fiskere i ellers roligt vejr, ender i vandet og omkommer af kulde i det kun tre grader kolde vand. Undersøger myndighederne nu videre på forliset, i forsøget på at finde årsagen.
Kilde: Bundesstelle für Seeunfalluntersuchung FiskerForum.dk