Fredag den 26. juni, i fint solskin over Skagen, kunne forstander Anders Andersen i sin tale til de dimittenderne ønske hver især tillykke med en veloverstået eksamen på Skagen Skipperskole.
32 elever der ikke kun havde en glæde over at have gennemført et halvt eller halvandens års studie, men som også kunne glæde sig over et forløb med mange gode venner og kammerater der sammen nu har tilegnelse sig en viden, der nu i årene fremover, skal bruges i en verden, hvor den danske sømand skal sikre sin plads om bord, og hvor ansvaret ikke er blevet mindre, efterhånden som antallet af søfolk om bord er blevet stadigt færre.
*
En verden, som forstander Anders Andersen kom ind på i sin tale, ”uddannelse er nødvendig, det siger loven, men nok så vigtig hvor dannelse og engagement er den forskel, der skal sikre den danske sømand en fortsat plads om bord. Og tag ikke fejl, den forskel er vigtig i dag, hvor besætningen er lille, er man afhængig af hver mand om bord og ikke bare som person, men i allerhøjeste grad som engageret medarbejder.
Ansvar for skib og besætning
Det bliver jer, der har ”vagten” og derfor ansvaret for såvel skib som besætning, det er et stort ansvar, hvor et af de vigtigste værktøjer ”godt sømandskab” – et begreb – jeg håber I har taget til jer, vil udvise i fortolkningen af de regler og love I har lært om.
I har også skabt et netværk, det er et andet vigtigt parameter i dag, netværk er en nødvendighed for at få tingene til at glide, og i den hverdag I kommer ud i, er det i allerhøjeste grad et spørgsmål om at holde ”vind i sejlene” og skibet på ret kurs, det gælder til mindste detalje og vil være den forskel, der gør jer til dygtige skippere og styrmænd,” sluttede forstanderen og huskede samtidig på, ”at uddannelsen ikke er slut med jeres eksamenspapirer, den er kun lige begyndt. Rent praktisk, skal I ud og erhverve sejltid til jeres næringsbevis for at stige i graderne.
Husk derfor at føre uddannelsesbog, husk at registrere sejltid og husk at søge om sønæringsbevis. Husk at I er Skagen Skipperskoles fornemmeste ambassadører, vi håber på at blive en naturlig del af jeres netværk, så I kan være med til at holde skolen ajour og dynamisk i trit med virkeligheden. Vi vil være en aktiv del af Det Blå Danmark og sikre gode navigatører til et godt erhverv.”
Og med disse sidste velmenende ord med på vejen, stillede alle dimittender op til gruppefoto:
Bagerst fra venstre mod højre: Jonathan Chamoret, Robert B. Kjeldsen, Niels Skovgaard, Mogens M. Langballe, Tom K. Hansen, Mads Larsen, Martin Andersen, Jimmy Frydkjær, Jens Jacob Dahl Thomsen (lærer), Troels Nielsen, Anders H. Kjærgaard, Claus P. Pedersen, Jørgen Fink Pedersen (lærer), Jakob F. Andersen (lærer).
Forreste række fra venstre mod højre: Peter N. Hansen, Roald Thomsen, Niels S. Nielsen, Knud-Erik H. Jakobsen, Nathali del Carmen Blanco Girado, Michael G. Hansen, Lars-Hintze Mathiasen, Kennet G. Mortensen, Aputsiaq Egede, Claus Lykke Pedersen (lærer), Johni Andersen (lærer), Anders C. T. Andersen (forstander).