De britiske ministre har proklameret, at den seneste kvoteaftale med EU vil give britiske fiskere mulighed for at fange 30.000 flere tons fisk i 2023, end det ville have været muligt før udmeldelsen af det europæiske fællesskab.
I henhold til den seneste årlige aftale, der blev afsløret af den britiske fiskeriminister Mark Spencer tirsdag den 20. december, vil britiske fiskefartøjer få lov til at fange 140.000 tons fisk til en samlet og anslået værdi på 280 millioner pund (2,4 mia. Dkr) næste år, en stigning på 27 % i forhold til de 110.000 tons, som Storbritannien ville have fået tildelt som EU-medlem.
»Vi er 30.000 tons bedre stillet nu, hvor vi står uden for EU, end vi ville have været, hvis vi var forblevet i fællesskabet,« fortalte den britiske fiskeriminister Mark Spencer til Underhuset tirsdag.
»Denne aftale er bedre, end dén vi ville have forhandlet os frem til, hvis vi fortsat havde været indenfor EU,« understregede Mark Spencer.
Europa-Kommissionen har fra deres side oplyst, at aftalen havde sikret fiskerimuligheder på over 350.000 tons for EU-flåden. Aftalen dækker alle delte og i fællesskab forvaltede fiskeressourcer i EU’s og Storbritanniens farvande.
EU gav afkald på 25 procent af fiskekvoterne i de britiske farvande – EU’s fiskerflåder bliver nødt til at opgive en fjerdedel af deres nuværende fangst i britiske farvande i løbet af de næste fem et halvt år, forklarede embedsmændene.
På trods af at det britiske fiskeris bidrag til det britiske BNP (bruttonationalproduktet), kun var på beskedne 0,1 procent, så var det helt afgørende for den britiske fiskeriindustri, at få fiskerettighederne tilbage på britiske hænder. Det var ét af de vigtigste argumenter, som tilhængerne af Brexit brugte i årene før og ikke mindst under folkeafstemnings-kampagnen tilbage i 2016.
Storbritannien har også aftalt årlige fiskekvoter med Norge. En aftale der dækker Nordsøen og de arktiske farvande.
Storbritannien har trukket nogle af sine tilgængelige fiskebestande tilbage, i henhold til handels- og samarbejdsaftalen med EU, som trådte i kraft i 2021. I henhold til aftalen vil 25 procent af den tidligere EU-kvote i britiske farvande blive overført til Storbritannien i juni måned 2026.
Efter juni måned 2026 vil fremtidige forhandlinger mellem EU og Storbritannien foregå en gang årligt, om adgange og andele af fiskebestandene i britisk farvand.
På trods af udsigterne til et lille løft for den britiske fiskeindustri, så anslår en vurdering, foretaget af Center for European Reform, at Brexit formentlig har kostet den britiske økonomi omkring 40 milliarder pund (340 mia. Dkr) om året frem til juli måned 2022.
»Der hersker ingen tvivl om, at den britiske økonomi er væsentligt dårligere stillet som følge af Brexit,« forklarer John Springford, der er leder af CERs forskningsprojekt, der spejler og sammenligner den britiske økonomi med et scenarie om et Storbritannien der fortsat var blevet i EU, i forhold til briternes nuværende situation, der er udenfor EU og fællesskabet.
Tilbage i marts måned 2022, accepterede den daværende finansminister og nuværende premierminister Rishi Sunak stiltiende OBR’s (Office for Budget Responsibility) fremskrivning om, at økonomien ville blive omkring 4 procent mindre, og som et resultat heraf, hævede man skatten med 46 milliarder pund (391,0 mia. Dkr) for at sikre at de offentlige tjenester fortsat kunne forblive finansieret,« forklarer John Springford videre. Ifølge CER chefen´s analyse ville næsten alle disse skattestigninger ikke have været nødvendige, hvis Storbritannien var blevet i EU.«
Tankevækkende og måske også lidt overraskende, at fiskeriet der økonomisk set har fyldt så lidt, men som åbenbart har været meget afgørende for briternes stillingtagen til hvor krydset skulle sættes, da man i 2016 valgte at stå udenfor det europæiske fællesskab – man kan efter den udmeldelse kun konkludere, at det har været nogle helt vanvittige dyrtkøbte fisk, man har fået istedet..
