Med 24 mio. engelske pund (209 mio dKr), vil den britiske regering nu give et løft til fiskeriet, til banebrydende teknologier og videnskab, der skal komme fiskerne og fiskeriet omkring den britiske ø til gode.
Den britiske regering har netop annonceret, at første rate af en pulje på mere end 100 mio. pund (871 mio. dKr.) netop er frigivet, til innovation i fiskeribranchen, som et løft til det kystnære fiskeri samt en støtte til jobskabelsen i fiskerihavnene og samfundene omkring.
Situationen har ændret sig radikalt i Storbritannien, der siden den fordelagtige aftale med EU, nu har større kvoter samt mulighed for at ekspanderer, modsat det Europæiske Fiskeri, der slås med det stik modsatte.
Britiske fiskerivirksomheder har således mulighed for at ansøge om finansiering samt støtte til den marine forskning, så fiske-industrien kan forbedre deres produktivitet og samtidig skabe langsigtede bæredygtighed i erhvervet.
I en kommentar til første rate af de britiske fiskeri-støttemidler , siger den britiske minister for Skotland David Duguid, »jeg ved at disse er imødeset med stor spænding og glæden hos fiskeindustrien og fiskerne er da heller ikke til at tage fejl af. Den første rate på 24 mio. pund vil givet øge innovation i fiskeriet og give et altafgørende løft til bæredygtigheden,« fortæller Duguid videre og forklarer at den britiske regering har været vedholdende og standhaftige med støtte til fiskeriet og industrien, der er helt afgørende for kystsamfundenes økonomi. Regeringen er fast besluttet på, at alle sektorer med disse midler, lige fra fangsten af fisk og skaldyr til forarbejdningen af samme, skal maksimere de muligheder branchen står overfor lige nu. Duguid ser frem til fortsat at arbejde tæt sammen med fiskerisektoren i Skotland, netop for at sikre, at dette mio. tilskud fører fiskeriet og fiskeindustrien til nye højder.
Det samlede tilskud på 100 mio. pund er opdelt i en indledende videnskabs- og innovationsfase, som den britiske regering forudser vil gøre det muligt for fiskeri- og skaldyrs-industrien at arbejde sammen med forskere for at undersøge nye typer mere produktive og bæredygtige fiskeredskaber.
Samt indsamle nye data til langt større bæredygtig forvaltning af Storbritanniens fiskebestande samt til prøveprojekter af ny bionedbrydeligt emballage til fisk og skaldyr for at reducere mængden af engangsplast.
Samme glæde og tilfredshed udtrykker fiskeribiolog og universitetslektor ved Universitet i York dr. Bryce Stewart, der er særlig glad for at se lanceringen og udbredelsen af denne ordning til fiskeriindustriens videnskabelige partnerskaber, og han fortsætter sin forklaring med, at sådanne samarbejder er helt afgørende for at øge tilliden og udvikle mere effektive ledelsesformer, som i sidste ende fører til en langt højere produktivitet i fiskeriet og til et sundere havmiljø.
Senere på året vil der fra regeringens side blive uddelt nye tilskud, der både skal lette investeringerne i projekter der skal styrke forsyningskæden i Storbritannien, men også omfatte finansieringen til modernisering af havne, logistiske knudepunkter, fryseanlæg og til opdyrkning af nye fiskemarkeder, samt yderligere støtte til uddannelse der understøtter karrieremuligheder og opkvalificering i branchen.