Et evigt problem hvis ikke det fjernes, siger ny forskning fra Aalborg Universitet, der har fundet de mange tons mikroplast på bunden af Limfjorden. Fjorden betegnes nu som en »losseplads for mikroplast«.
Det skriver DR Nyhederne efter et interview med professor Jes Vollertsen, fra Aalborg Universitet, der står bag forskningen. Han advarer om, at plastikken vil blive liggende i tusinder af år, hvis vi ikke griber ind i tide.
Mikroplast er små plastikstykker, som stammer fra blandt andet tøj, emballage og bildæk. Disse partikler ophobes på havbunden, hvor de kan have alvorlige konsekvenser for både havmiljøet og dyrelivet. Små havdyr som muslinger og krabber kan blive forgiftet eller udsultet, når de spiser mikroplast, og der er stadig stor usikkerhed om, hvordan det påvirker mennesker.
Selvom plastik er et uundværligt materiale, understreger forskerne, at vi skal blive bedre til at genbruge og håndtere det ansvarligt. Vollertsen foreslår for eksempel at udvide pantsystemet til også at inkludere mere plastikemballage, som en løsning på problemet.
Hvad kan vi gøre? For at forhindre, at mere plastik ender i havet, skal vi alle være mere opmærksomme på vores plastikforbrug. Hvis vi ikke tager affære, kan plastikaffaldet på havbunden vokse, og det vil have langvarige konsekvenser for både naturen og os selv.
Denne forskning slår fast, hvor vigtigt det er at tage plastikforurening alvorligt og handle nu for at beskytte både miljøet og fremtidige generationer.
Hvad er Mikroplast og hvordan løser vi problemet
Mikroplast er små stykker plastik på under fem millimeter, som primært stammer fra nedbrudte større plastikgenstande, bildæk, og produkter som maling og kosmetik. Problemet med mikroplast er omfattende, og det har allerede betydelige miljømæssige konsekvenser. Da vi stadig ikke fuldt ud forstår, hvordan mikroplast påvirker mennesker og dyr, er der stigende behov for løsninger, der kan tackle problemet.
- Forbedring af affaldshåndtering og genbrug: En af de største kilder til mikroplast er større stykker plastik, som bliver nedbrudt i naturen. Ved at forbedre affaldshåndteringen, sikre bedre genbrugssystemer og reducere den samlede plastikproduktion, kan vi mindske den mængde plastik, der ender i miljøet.
- Udvidelse af pantsystemer: Pantsystemer har vist sig at være en effektiv måde at mindske mængden af plastikaffald, især når det gælder plastflasker. Ved at udvide pantsystemer til andre typer plastikprodukter, såsom mademballage og andre dagligdags plastikvarer, kan vi reducere affaldet i naturen.
- Udvikling af alternativer til plastik: En løsning er at erstatte engangsplastik og andre skadelige plastprodukter med miljøvenlige materialer. Der er allerede forskning i gang om udvikling af bionedbrydelige alternativer, som kan mindske ophobningen af plastik i naturen.
- Reduktion af mikroplast i industrielle produkter: Da mikroplast også stammer fra produkter som maling og kosmetik, bør producenterne udvikle alternative ingredienser, der ikke skader miljøet. Lovgivning kan også fremme brugen af mere bæredygtige materialer i disse produkter.
- Begrænsning af mikroplast fra bildæk: Da en stor del af mikroplast kommer fra slid på bildæk, kan løsningen være at udvikle slidstærkere dæk eller alternative materialer, der mindsker mikroplastudledningen. Desuden kan forbedring af veje og kørselsvaner reducere dækstøvets bidrag til mikroplastforurening.
- Øget forskning og overvågning: Videnskabelig forskning er afgørende for at forstå konsekvenserne af mikroplast på miljøet og menneskers sundhed. Ved at overvåge mikroplastniveauer i vores farvande og jorder kan vi også bedre forstå, hvor stort problemet er, og finde målrettede løsninger.
- Oplysning og bevidsthed: En vigtig løsning er oplysning af offentligheden om mikroplast og dets skadelige virkninger. Jo mere bevidste vi er om problemet, desto mere kan vi handle ansvarligt og reducere vores plastikforbrug. For eksempel kan der opfordres til at undgå produkter, der indeholder mikroplast, og reducere brugen af engangsplastik.
Ved at kombinere flere af disse løsninger kan vi forhåbentlig mindske det alvorlige problem med mikroplast i vores miljø og beskytte både dyrelivet og os selv mod de potentielle farer.
Den øgede risiko ved mikroplastik og plastikforurening i havene kan også få flere konsekvenser for fiskere, der lever af fiskeriet.
For mikroplast og andet plastikaffald skader de marine økosystemer og reducere antallet af fisk. Havdyr kan blive syge eller dø af at indtage plastik. Dette kan mindske mængden af fisk, som fiskerne kan fange, hvilket direkte påvirker deres indkomst.
Desuden vil fisk og skaldyr, der indtager mikroplastik, ende med at være af en lavere kvalitet eller direkte usunde. Det kan skade fiskernes omdømme, da forbrugerne kan blive bekymrede over at spise fisk, der kan indeholde plastik-partikler, hvilket igen kan reducere efterspørgslen og priserne på fisk og skaldyr.
Risikoen med den stigende bevidsthed om miljøskader kan på sigt også give fiskerierhvervet en strammere lovgivning og flere kontrolmekanismer. Der kan blive indført restriktioner i bestemte områder, hvilket vil gøre det sværere for fiskerne at drive deres erhverv frit.
Hvis fiskerne skal ændre deres fangstmetoder eller udstyr for at imødegå forureningsproblemerne, kan det medføre øgede omkostninger til nye redskaber eller teknologier, som sikrer mere bæredygtigt fiskeri.
Så samlet set kan mikroplast og den øgede forurening føre til økonomisk pres og øget usikkerhed for de fiskere, der lever af deres erhverv, med potentielle langsigtede konsekvenser for både deres indtjening og miljøet.
