120 kroner for dygtige og lovlige polske fiskere


Fiskerne fra Polen, Letland og Litauen har været igennem en længere procedure for at blive godkendt og er dermed lovlige til dansk fiskeri. Rekrutterings- og bemandingsvirksomheden Oceanwide har kun positive tilbagemeldinger fra skippere med deres fiskere ombord.

Fiskeskibene mangler arbejdskraft trods ophugningsrunder, udfasning af fiskeriflåden og sågar effektivisering af fiskeskibe og redskaber. Oceanwide har i 14 dages tid haft ca. 20 stillinger slået op på FiskerForums hyrebørs og blot fået henvendelser fra to danske fiskere. Hvis man ikke kan få fat i danske fiskere, kan man vælge at påmønstre en østeuropæisk fisker, bedstemand eller maskinmand. En arbejdstilladelse er dog ikke nok. Fiskeren skal godkendes individuelt af Søfartsstyrelsen ud fra sin uddannelse og sejltid i fiskeriet. Derudover skal uddannelsespapirer sammenlignes med dansk uddannelse og godkendes ved Cirius, og til sidst skal fiskeren i det danske skattesystem registreres som skattepligtig borger. Det lyder som meget administration, og her kommer Oceanwide ind i billedet.

Oceanwides nye koncept forhindrer skibsrederes risikofyldte og dyrekøbte ideer
Med Oceanwides nye koncept bestående af en dansk fagforenings-overenskomst og samarbejde med Udlændingestyrelsen, Cirius, Søfartsstyrelsen og Skat er det en let sag for enhver skipper eller skibsreder at få folk ombord på sit fiskeskib. Til gengæld for 120 kr. om dagen i ekspeditionsgebyr får man en dygtig, stabil og lovlig fisker. Fiskeren er sikret en god løn efter dansk overenskomst, han betaler sin skat, AM-bidrag, ATP og er forsikret, mens han arbejder i Danmark.

”Vi sørger for dine og fiskerens forpligtelser over for myndighederne, såsom arbejdstilladelser, godkendelse ved Søfartsstyrelsen og certifikat-sammenligning og skat. Vi arrangerer rejser til og fra hjemlandet, laver løn-afregning, sender lønsedler, leverer sikkerhedsarbejdstøj samt skifter fiskeren ud gratis, hvis han ikke lever op til dine forventninger. Kort og godt: Du har minimal administration og risiko, men altid fiskere klar til dit skib”, forklarer Oceanwide.

Fiskeren betaler intet af sin løn til Oceanwide
”Det er ikke fiskeren, der betaler os af sin løn,” udtaler Oceanwide. ”Fænomenet er ellers kendt i bemandingskredse, også kaldet ”collecting from applicants” – ”tage betaling fra ansøgere”, siger Oceanwide. ”Det er forkert og forringer også konkurrencemomentet for det danske marked inden for ”Crew Management” over for fx Norge, Sverige og Island. I forhold til de markeder er vi bagud, når det gælder transaktionstid for at få arbejdstilladelse, godkendelse af Søfartsstyrelsen osv. Hvis arbejderen oven i købet skal betale for at få et job, så vil vi nok få endnu sværere ved at konkurrere om de gode fiskere,” siger Gilli Haraldsen fra Oceanwide, som pt. har 42 fiskere klar til udmønstring i Danmark som er godkendt af Søfartsstyrelsen, Cirius og Udlændingestyrelsen.

Ingen binding – også fiskere til blot 10 dage
Danske skippere eller redere bliver ikke bundet op på mere, end de selv beder om. Vi står også til rådighed, hvis man ønsker én eller flere fiskere i en kortere periode – fx i blot 8-10 dage,” afslutter Gilli Haraldsen og siger, at alle med spørgsmål til Oceanwide er velkommen til at ringe for en uforpligtende snak. Tlf.: 70203483.

FiskerForum – 27. Juli 2006

Skriv et svar