Besøg vores mobil side
 .

L654 Pia Glanz Thorsminde

Skipper John Christensen, Thorsminde, overtog i sidste uge den 15,1 m. lange nybygning L 654 ”Pia Glanz” og kan derefter gøre klar til at indsætte skibet i det kystnære trawl fiskeri

L654 Pia Glanz - Thorsminde - Fotograf: John Glanz L654 Pia Glanz

Med en alder af kun 42 år, er det de færreste der har opnået at være selvstændig erhvervsdrivende med professionelt fiskeri i mere end 25 år, men det har John Christensen. Som 14- årig fik han sin første hyre på faderens kutter. Mindre end et år senere, i 1981, købte han halvpart i denne og i 1986 investerede far og søn sammen i en større kutter. Få år senere købte John Christensen faderen ud, og overtog derfra det fulde ansvar.

Efterfølgende er det blevet til flere skibshandler, senest i 2003, hvor nybygningen L 654 ”Pia Glanz” blev søsat.

Og nu i 2009 ligger en spritny og lidt mindre L 654 ”Pia Glanz” klar i hjemhavnen.


L654 Pia Glanz - Thorsminde - Fotograf: John GlanzL654 Pia Glanz

Skibet har en udformning, så det egner sig til det kystnære trawlfiskeri fortæller John Christensen. ”og derudover en størrelse, så det, næsten til enhver tid, kan gå ind i Thorsminde. Det er nu nok så skønt, at man kan sejle ind og lande fisk i hjemhavnen” siger skipperen, der dermed håber på lidt mere fritid, eftersom han og besætningen indtil nu ofte har måttet lande i fremmed havn, på grund af begrænset vanddybde i indsejlingen til Thorsminde, som det tidligere L 654 ”Pia Glanz”, var for stor til at kunne passere
Skroget til nybygningen er bygget i Szczecin, Polen efter tegninger fra Vestværftet i Hvide Sande. Aptering m.v. er foretaget i Thorsminde.

Nybygningen erstatter L 654 ”Pia Glanz” af 2003. Det fartøj er solgt og overdraget til en køber fra Hanstholm.

 

Hvide Sande Skibssmedie
Leverandør af spil og tromler
Westdiesel
Hovedmotor.
vestvaerftet
Skruetøj & Skrog og tegninger
Lemvig Køleservice
Kølelast
Thyboron Trawldoor
Trawlskovle
Nordsø Trawl
Leverandør af Trawludstyr
Niels Jørgen Winther
Elektroinstallation
Elektronikinstallation
Elektronikinstallation.
Henning Frøkjær - Aptering
Aptering
Hundested Propeller
Skruetøj & Bovpropeller
Thorsminde Maskinværksted
Hovedentreprise - samt hydraulikinstallation

FiskerForum 30. Maj 2009

© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/