AS SCAN

Norsk torsk sendes til Kina og pumpes med vand og kemikalier

Udgivet af FiskerForum den 08-02-2019 · info@fiskerforum.dk

Norsk torsk sendes til Kina og pumpes med vand og kemikalier. Foto: torskefilet - FiskerForum.dk

Norsk torsk sendes til Kina og pumpes med vand og kemikalier. Foto: torskefilet - FiskerForum.dk

Det er dårlig reklame for norske torsk, at man i et TV-dokumentarprogram fra den franske kanal »France 5«, ser hvorledes friske norske torsk, først fileteres og derefter pumpes med vand og stoffet E-451 pentanatriumtrifosfat, før de igen tager ud på en 15.000 km lang rejse, for at ende i butikkerne i EU, som norsk fisk.

Det har fået Norges SJømatråd op af stolene, efter norsk torsk har spillet hovedrollen i en tv-udsendelse og hvorledes den ellers meget fine og velsmagende norske torsk, istedet tager en samlet flyvetur på næsten 30.000 km og bliver fyldt med tilsætningsstoffer, inden den igen returneres til Europa.


Paal Frisvold der er Norges Sjømatråds fiskeri-udsendte i Frankrig er heller ikke sen at kalde udsendelsen for meget uheldig for norsk fiskeeksport. Derfor følges sagen tæt fra de norske myndigheder. Sidste år eksporterede Norge 197.000 tons torsk for ialt 9,4 mia. NOK. Så der er meget på spil for nordmændene.


Det etiske aspekt er flere norske eksperter ikke i tvivl om. Flere mener ikke det er etisk forsvarligt at tilsætte vand i torsken og dermed snyder kunderne, der tror de får torsk for pengene, men i stedet betaler de for vand i overmål.


Mht. tilsætningen af fosfater, så er alle fosfattyper, der tilsættes fisken, lovligt i EU. Da man ikke regner fosfat for farlig i små mængder. Men i udsendelsen på fransk TV, var der angiveligt tale om et overdrevent tilsæt af fosfater, der i værste fald kan føre til sygdomme som nyre- og hjertekarlidelser.


De norske myndigheder oplyser, at der er meget strenge regler for hvordan fosfater skal bruges i uforarbejdet og frosne fisk.


I dokumentaren og udsendelse på kanal »France 5« - «Mollo sur le cabillaud», som direkte kan oversættes til «udvis forsigtighed med torsken», viser TV-bilder hvordan norsk torsk, for at spare penge, sendes ud på den lange rejse til Kina, hvor den forarbejdes og igen sendes retur til Europa og til kølediskene i de franske butikker.


En løsning for nordmændene kunne være, at de selv bearbejdede deres egne fisk og efterfølgende satte et klistermærke på den frosne torsk til Frankrig skrev - Denne fisk har ikke været forbi kinesiske hænder. Blot som en ekstra understregning og dermed også et ekstra kvalitetsstempel af fisken.


Du kan læse hele artiklen på Nrk.no her



Kilde. Nrk.no og Norges Sjømat
FiskerForum.dk

VMS Group
Granly Diesel A/S
Ejgil Knudsen
Seatech
VestjyskBANK
Hvide Sande Havn
Pon Power
Avance
North Sea Ship Agency
A/S O.V. Jørgensen - Hundested Fiskeexport