AS SCAN

Ældre snurrevodskutter erstattes med ny flyshooter

Udgivet af FiskerForum den 01-02-2019 · info@fiskerforum.dk

Ældre snurrevodskutter erstattes med ny flyshooter. Foto: L 232 »Tove Kunde« Vestværftet

Ældre snurrevodskutter erstattes med ny flyshooter. Foto: L 232 »Tove Kunde« Vestværftet

Som et naturligt skridt videre i et bæredygtigt og konkurrencepræget fiskeri er, at gammelt erstattes af nyt, træ erstattes med stål og snurrevod byttes ud med en topmoderne og super effektiv flyshooter fra Vestværftet i Hvide Sande. Det skridt er nu taget af en ung Thyborøn fisker.

Det er fiskeskipper Martin Kynde (25 år og fra Lemvig) der for år tilbage blev kendt i DR udsendelsen »De unge fiskere«, hvor han var en gennemgående figur, som en driftig og dygtig ung fisker på vej ind i fiskerierhvervet. Siden blev det til Thyborøn Havns Initiativpris i 2015, som han modtog sammen med fiskeskipper og partsreder Tamme Bolt, for initiativet til som ung fisker (Martin), at etablere sig med eget fartøj og som etableret fisker (Tamme), at investere i at hjælpe en ny generation af fiskere i gang.


Hverdagen har nu indfundet sig og Martin Kynde har siden fundet ind en rigtig god rytme i fiskeriet og med rigtig gode resultater har det sat fornyet skub i tankerne om at skifte den ældre trækutter »Tove Kynde« fra 1973 bygget på Lemvig Skibsværft, ud med en multifunktionel flyshooter og trawler fra Vestværftet i Hvide Sande.


Flere forslag og tegninger er blevet vendt, drejet og ikke mindst diskuteret igennem med Vestværftets Ove Kristensen det sidste års tid, hvor tanker, visioner og ønsker er knyttet sammen til den helt rigtige løsning for den vestjyske fisker. En løsning som fandt vej til papiret, i form af en kontrakt på en flyshooter, med en samlet længde på 23.95 meter og en bredde på 7,40 meter. En størrelse, der giver den nye flyshooter L 232 »Tove Kynde« et noget større lastrum, så man fremover næsten kan tredoble mængden af fisk i lasten. Fra godt 300 kasser til ca. 900 stk., hvilket giver, som Martin Kynde forklarer det overfor FiskerForum.dk, en betydelige fleksibilitet i forhold til, hvor længe og hvor langt ude man kan fiske. En tidsfaktor der forbedre rentabiliteten og indtjeningen betydeligt, men som også med et helt nyt fartøj, forbedre arbejdsgangen, sikkerheden samt komforten om bord.


Specielt fremhæver Martin Kynde, at arbejdsgangen ombord bliver langt mere rationel og strømlinet, så »flowet« af fisken ombord fra den takles til sorteringen, rensningen og lagring på is, næsten foregår ubrudt, noget der også smitter af på kvaliteten og i sidste ende afregningen med en bedre klassificering af fisken og dermed lidt flere penge ned i lommen.


Ud over sikkerheden har Martins hovedfokus også været på komforten og forholdene ombord, der med egen kahytter og forbedret toilet og badeforhold, nærmest bliver en svir for besætningen, at komme med ombord. »Dette samt kabys og messeforholdene, skal bare være i orden,« understreger Martin Kynde videre, for med et større fartøj kan rejserne, hvis det bliver påkrævet også bliver både afstandsmæssigt længere og tidsmæssigt også af længere varighed.


Større forhold i nye »Tove Kynde« giver også mulighed for flere besætningsmedlemmer, så ønsket fra Martin Kynde er da også at man på rejserne fremover kan være fire mand og en lærling med ombord og gerne med en eller to afløsere på land, så man kan få en fornuftig vagtplan op at stå, til alles tilfredshed.


Fiskeriet ændres der ikke så meget ved når der tales om Skagerrak og Nordsøen, her vil Martin flyshoote det meste af året, men indimellem vil der når sæsonen og tiden omkring November til marts giver bedre mening, blive rigget om til trawl. Ligeledes ligge det også i planerne, at fiske i Østersøen. Men helt overordnet, så giver denne omrigning en bred vifte af muligheder, som igen giver større uafhængighed af kun ét fiskeri i kun ét område.


FiskerForum.dk ønsker både Martin Kynde og Tamme Bolt tillykke med nybygningen, der efter planen gerne skulle være fiskeklar omkring sommeren 2020.

Bue Net
Atlantic Fair 2019 - DK
Gunnar Utbults Fiskekonsult
MarineServicen - Hanstholm - Thyborøn
Pon Power
SeaMaster
Hvide Sande Havn
Fiskeriskolen Thyborøn
Besrad
Seatech