AS SCAN

Bilerne ønskes førerløse, nu er turen kommet til færgerne

Udgivet af FiskerForum den 09-10-2018 · info@fiskerforum.dk

Bilerne ønskes førerløse, nu er turen kommet til færgerne.  Foto: Førerløse skibe i danske farvande - dr.dk

Bilerne ønskes førerløse, nu er turen kommet til færgerne. Foto: Førerløse skibe i danske farvande - dr.dk

Det drejer sig om en helt ny forskningsindsats i DTU-regi, der skal udvikle algoritme til førerløs / autonom færgedrift i havne og mellem de danske øer.

It-firmaer og bilproducenter er for tiden i fuld gang med at udvikle automatiserede køretøjer på vejene, helt uden folk bag rattet, men udelukkende styret af den nyste teknologi og en intelligent software. Denne favre nye verden, er nu også nået til transporten på vores vandveje, hvor DTU nu undersøger muligheden for førerløse autonome skibe, der på samme vis som bilerne, intelligent og sikkert føres gennem vandvejenes forhindringer.


Det er netop hvad DTU i samarbejde med Aalborg Universitet arbejder hen imod i et nyt forskningsprojekt, der som udgangspunkt har tre forskellige autonome systemer på skibene, der skal lære at arbejde sammen·
- For det første det system, der overvåger driften af maskiner og motorer.
- For det andet er der hele navigationssystemet F
- For det tredje systemet, der holder udkig og sonderer omgivelserne.


Professor Mogens Blanke fra DTU Elektro siger i en kommentar til det nye tiltag på det førerløse område, »Vores næste store forskningsindsats er at udvikle de nødvendige algoritmer, så vi kan få de tre systemer til at arbejde sammen. I princippet skal de kunne styre skibet, så det kan sejle uden mandskab på korte strækninger. I første omgang kommer algoritmerne til at fungere som et robust grundlag for de beslutninger, skibsføreren tager,«
Han forklarer videre, at det både kræver samarbejde mellem den eksisterende automatik på skibet og den nye intelligente overbygninger. Overbygninger, der skal overvåge det omgivende farvand og kunne fortolke, hvad andre fartøjer gør nu, og hvad de har til hensigt at gøre om lidt.


»Den autonome beslutningstagen skal basere sig på viden om søvejsregler, estimering af vejr- og strømforholds indvirkning på skibets manøvreevne samt en løbende overvågning af skibets maskineri og instrumenter. Endelig skal alle disse systemer integreres, så de populært sagt kan tale sammen, slår Mogens Blanke fast. Han og forskergruppen på henholdsvis DTU og Aalborg Universitet er i direkte dialog med byudviklerne i Aalborg, der har udvist stor interesse omkring projektet om førerløse skibe / færger på tværs af havnen i Aalborg.


Hensigtsmæssigt med autonome færger i Aalborg


Med Nørresundby og Aalborg henholdsvis nord og syd for Limfjorden og med den nuværende meget kraftige byudvikling begge steder, vil det være hensigtsmæssigt at etablere små autonome færger som supplement til den eksisterende bro og tunnel, så borgerne lettere kan færdes mellem de to bydele.


Et andet område for færgedriften i fremtiden, er til de mindre øer, hvor autonome færger ifølge DTU kan være en ønskværdig løsning. Så hvis man som ø-boer i fremtiden bestiller en færgebillet. Kan det ske fra en app på telefonen, der med den nemme adgang også giver stor fleksibilitet for kunden. Sejladsen forestilles her at skulle foregå med mindre, eldrevne fartøjer.


Det kunne være:



  • At øboerne selv aktivere færgens start-knap og derfor sejler når de har behov for det. Det vil nedbringe udgifterne til færgedrift væsentligt. Trafikforskere forventer da også, at økonomien i en sådan løsning vil være bæredygtig, da et antal mindre el-fartøjer således fremadrettet kan konkurrere prismæssigt med få større færger.


  • Allerede om tre år regner man med, at være så langt med forskning og udvikling af robuste algoritmer, at man sammen med den maritime industri vil kunne implementere de første helt automatiske løsninger i skibstrafikken.


    Bemærk: Automatisering af skibsdriften er et af de temaer, der er i fokus på »High Tech Summit«, som afholdes på DTU fra onsdag den 10. til og med torsdag den 11. oktober 2018.



Allerede sidste år proklamerede tidligere erhvervsminister Brian Mikkelsen (C), at regeringen ville bane vejen for førerløse skibe / færger iden 2020 og en rapport fra DTU og søfartsstyrelsen skal danne grundlaget for ændringerne i loven, så det kan lade sig gøre.



Kilde: DTU
FiskerForum.dk

As Scan
Fiskerforum.com Media Info
Kynde og Toft
Atlantic Shipping
Thyborøn Havns Fiskeriforening
MarineServicen - Hanstholm - Thyborøn
A/S O.V. Jørgensen - Hundested Fiskeexport
Hanstholm Fiskeriforening
Thyborøn Trawldoor
Øster Hurup Båd-& Garnhandel