AS SCAN

Detaljeret søkort gør det nemmere for fiskerne

Udgivet af FiskerForum den 09-08-2018 · info@fiskerforum.dk

Detaljeret søkort gør det nemmere for fiskerne. Foto: Gunnar Langvad - Bobbysky

Detaljeret søkort gør det nemmere for fiskerne. Foto: Gunnar Langvad - Bobbysky

Det norske Mareano-projekt, der indsamler viden om havet og havbunden ud for Norge, udfører dybdekortlægning med avancerede multistråle-ekkolod.

Hvilket giver en usædvanlig god gengivelse af havbunden, der er ligeså varieret som på land. Med høje bjerge og dybe dale samt store øde sletter der til forveksling ligner vores golde ørkner på land.


Skarpheden er fantastisk og meget deltaljeret, hvorfor netop optagelserne kystnært, har fået det norske forsvar til at kræve optagelserne gjort mindre skarpe. Her har man krævet optagelserne mindre skarpe kystnært og at det samtidig udelukkende er udenskærs og udenfor territoriealgrænserne, at optagelserne må have den nævnte skarphed og detaljerigdom. Dette bekræftes også af Hanne Hodnesdal fra det norske kartverket, der også understreger at Forsvaret har ønsket Mareano-optagelsernes kvalitet og skarphed reduceret, når det drejer sig om de kystnære optagelser ud for Norge, af sikkerhedsmæssige hensyn.


Havforskningsinstituttet skriver videre på deres hjemmeside, at 17 norske fiskefartøjer netop nu tester specielle kort på deres kortplotter. Fiskerne kan med Mareano-systemet mere deltaljeret aflæse bundforholdene med dale, sletter og fjeldrygge samtidig med man i høj opløsning også kan se koralforekomster og andre bundforhold, som fiskerne kan tage hensyn til under fiskeriet.


Forskere fra det norske Havforskningsinstitut (HI) venter nu i spænding på resultatet af disse forsøg med fiskefartøjerne og deres avancerede multistråleekkolod.


Du kan læse hele artiklen her i hi.no eller se videoen her nedenfor. (Mareano - Havet i kort og billeder)



Kilde: Hi.no (Havforskningsinstituttet)
FiskerForum.dk



VMS Group
Granly Diesel A/S
VestjyskBANK
Intech International
Bredgaard Bådeværft Aps
Nordic Marine Oil A/S
Hanstholm Elektronik
A/S O.V. Jørgensen - Hundested Fiskeexport
Quiksling - Water Rescue
Vonin