AS SCAN

3 mia. kroner stort landbaseret laksefarm bygges i Norge

Udgivet af FiskerForum den 12-07-2018 · info@fiskerforum.dk

3 mia. kroner stort landbaseret laksefarm bygges i Norge

3 mia. kroner stort landbaseret laksefarm bygges i Norge

Det er »Norwegian Evolution« der fremlægger planerne for Europas største landbaseret lakseanlæg, der nu skal opføres i Fræna Kommune lidt Nordøst for Ålesund, efter kommunene har givet grønt lys for opførslen.

Prisen er helt nøjagtigt opgjort til 367,2 mio. dollars og vil, når anlægget står færdigt, producere ikke mindre end 28.800 tons med en maksimal biomasse på 13.300t.


Den administrerende direktør for Salmon Evolution Ingjarl Skarvoy, der også er tidligere regionschef hos SalMar i Rommsdal og Sunnmore er meget tilfreds med licensen nu er på plads, »nu kan arbejdet med at realisere dette projekt endelig fortsætte,« forklarer Skarvoy videre, »Vi har haft en god og saglig dialog med de involverede parter, mens vores ansøgning er blevet gennemgået og vi har kun modtaget en meget klar og positiv indstilling til vores koncept.


Flere kendte fagfolk bag Salmon Evolution


Sidste år i juli måned etablerede Salmon Evolution sig og blev i august måned registreret, som skrevet står i det norske Virksomhedsregister. Bestyrelsen består næsten udelukkende af branchefolk, hvoraf en del kommer fra »Vikomar«, der er en moderne fiskefabrik, specialiseret sig i fremstilling, frysning samt distribution af pelagiske fisk. Både virksomhedens formand Kristofer Reiten, der for tiden er leder for »Vikomar« samt ledende medarbejdere fra samme virksomheder, indgår også som bestyrelsesmedlemmer af Salmon Evolution. Det drejser sig om Per Olav Mevold og Jonny Smage, begge tidligere ledere fra »Vikomar«.


Flere landbaseret anlæg er undervejs for tiden, med forbillede i det danske Langsand laks, der er ejet af Atlantic Sapphire. Så sent som i sidste uge havde Nordic Aquafarms modtaget godkendelse til at starte fase to op, i Fredrikstad Seafoods, som også er landbaseret lakse-anlæg i Norge.


Skarvoy påpeger da også, at Norge er verdensledende mht havdambrug samt landbaseret opdrætskoncepter. Og med den meget høje fart der for tiden er på etableringen af innovative lukkede landbaserede anlæg, har Norge en klar fordel.


Det er også opfattelsen hos Tove Henoen der som formand for Fræna-rådet også ser en lys fremtid foran sig, med norsk akvakultur efter et bæred¥gtigt perspektiv, der helt sikkert vil sætte More og Romsdal på verdenskortet og som vil bibringe hele regionen værdifuld ekspertise samt mange nye arbejdspladser. Det vil tage spændende innovative projekter med sig i kølvandet, til glæde for hele området, slår Tove Henoen fast.



Kilde: Aquacircle
FiskerForum.dk

Bue Net
Granly Diesel A/S
Thyborøn Havns Fiskeriforening
Gunnar Utbults Fiskekonsult
Hvide Sande Havn
Kynde og Toft
Dofita
Fiskeriskolen Thyborøn
Skibsforsikringen Frederikshavn
Bredgaard Bådeværft Aps