3XJ Thyborøn Skibs & Motor A/S

Nybygning: Norsk design, finsk bygget på et lettisk værft, men norsk udrustet.

Udgivet af FiskerForum den 13-06-2018 · info@fiskerforum.dk

Nybygning: Norsk design, finsk bygget på et lettisk værft, men norsk udrustet.

Nybygning: Norsk design, finsk bygget på et lettisk værft, men norsk udrustet.

Skibsbygning er efterhånden en international opgave, som måske bedst kan forstås ved, det norske fiskeselskab Frøybas AS i kalvåg, bestilte en nybygning af en mindre not- og snurrevodsbåd i aluminium.

Det skriver Kystmagasinet om på sin webside. Båden er i byggeprocesse forlænget med yderligere 2 meter, til 13 meter ialt og med en bredde på 5,3 meter.


Fartøjet var oprindeligt beregnet til at være en norsk »sjark« (en mindre fiskebåd), hvor 11 meter, som oprindeligt var fartøjets længde, passede fint ind med max størrelsen for gruppen af garnbåde. Men nybygningen skulle istedet bruges til not og snurrevod, og her er der mulighed indenfor de norske kvoteregler, at bygge et fartøj på 13 meter istedet, hvilket udover at give en større båd og større kapacitet, også giver øget stabilitet og noget bedre arbejdsforhold om bord.


Flere nationaliteter indover nybygningen


Fartøjet bliver bygget helt i aluminium, lige fra skroget og til overbygningen, som er tegnet af det norske GS Design på Sotra i Hordaland. Det finske Weldmec Marine bygger fartøjet på deres afdeling i Letland, for derefter at bugsere skibet videre til norske Martec AS på Sotra, for at blive udrustet.


Midtvejs i byggeprocessen og næsten et år efter fartøjet blev bestilt, søgte rederiet fiskeridirektoratet om tilladelse til at øge længden på skibet til 12.99 meter.


Efter godkendelsen og efter forlængelsen er foretaget, ønsker værftet dog ikke at oplyse hvor prisen er endt. Men den første opgivne prise var yderst konkurrencedygtig, og lød på små 8,6 millioner kroner. Både med kraner og vinsher samt en hovedmotor Yanmar 6CXBM med en ydelse på 400 hk og et ZF2816IV gear, var prisen yderst rimelig.


Gamle »Frøybas« solgt


Fartøjet »Frøybas« blev i december måned sidste år solgt til Vibeke Helen AS på Byrknesøy i sogn og Fjordane. Denne båd var 27,3 meter lang og 7,5 meter bred og var derfor et noget større fartøj. Gamle »Frøybas« blev bygget tilbage i 2001 og siden ombygget i 2007. Overgangen fra denne dobbelt så store båd og ned i en 13 meter båd, vil utvivlsomt blive en mærkbar omvæltning.



Kilde. Kystmagasinet
FiskerForum.dk

Granly Diesel A/S
VMS Group
Thyborøn Trawlbinderi
Thyborøn Havn
North Sea Ship Agency
Hanstholm Fiskeriforening
Øster Hurup Båd-& Garnhandel
Kynde og Toft
Værftet A/S
Gedhus Consult