AS SCAN

Erhvervsråd uddeler »Den gyldne Østers 2018«

Udgivet af FiskerForum den 16-05-2018 · info@fiskerforum.dk

Produktionschef Bent Svenningsen og Adm. dir. Søren Tjørnelund Mattesen modtog mandag aften

Produktionschef Bent Svenningsen og Adm. dir. Søren Tjørnelund Mattesen modtog mandag aften "Den Gyldne Østers 2018". Foto : Vilsund Blue AS

Initiativ-prisen »Den gyldne Østers« er et hædersbevis til virksomheder på Mors, der har gjort sig ekstraordinært bemærket og som har gjort en stor indsats for den grønne Ø i Limfjorden.

Det er Morsø Erhvervsråd der uddeler prisen, som i år gik til skalddyrsproducenten Vilsund Blue AS.


Vilsund Blue AS blev som det første muslingefiskeri i verden certificeret af MSC (Marine Stewardship Counsel), der anerkender og belønner bæredygtigt fiskeri. Siden den første MSC certificering af Limfjords-muslinger, har Vilsund Blue opnået MSC certificering på opdrættede muslinger i Limfjorden, muslingefiskeri på den danske østkyst samt østers fra Limfjorden. Ligeledes er opdræt af virksomhedens line-muslinger i Limfjorden ydermere blevet certificeret som økologiske. Derudover har Vilsund Blue modtaget certificering efter British Retail Consortium (BRC Food) og International Featured Standards (IFS Food).


Udviklingsarbejdet har haft stor priotiet og skabt en fantastisk vækst for selskabet, der har vundet flere priser for deres produkter, sidst med Seafood Prix dÉlite Award i Bruxelles, hvor de også har været i finalerne i årene fra 2013 og til nu. Dette samt mange andre tiltag, kunne erhvervsrådets formand direktør for Jesperhus Jesper Overgaard i sin tale fremhæve Vilsund Blue for. At bruge lokale råvare, primært fra Limfjorden og egenbeskæftige mere end 70 medarbejdere på virksomhedens tre fabrikker i Nykøbing udover et utal af beskæftigede i følgeindustrien samt selvfølgelig fiskerne som leverandøre. Udvidelsen på 3.600 kvm fik også et par venlige ord med på vejen af Jesper Overgaard.


Det var både en stolt og glad direktør Søren Tjørnelund Mattesen, der på vegne af Vilsund Blue modtog hædersprisen »Den gyldne Østers 2018«.



Kilde: LimfjordUpdate og Vilsund Blue AS
FiskerForum.dk

Granly Diesel A/S
Fiskerforum.com Media Info
Kynde og Toft
A/S O.V. Jørgensen - Hundested Fiskeexport
Intech International
Nordic Marine Oil A/S
Ejgil Knudsen
Westdiesel
Hanstholm Elektronik
Hirtshals Havn