3XJ Thyborøn Skibs & Motor A/S

Færøerne: Besætning på trawler ulovligt overvåget

Udgivet af FiskerForum den 08-04-2018 · info@fiskerforum.dk

Færøerne: Besætning på trawler ulovligt overvåget

Færøerne: Besætning på trawler ulovligt overvåget

Besætningen ombord på den færøske fabrikstrawler Enniberg har været udsat for ulovlig kamera-overvågning i årtier. Men Det har skabt røre på Færøerne, hvor rederen nu lover, at kameraerne er slukket.

Hvor langt kan en arbejdsgiver gå for at sikre, at medarbejderne laver noget. Det er essensen i den debat, som er opstået på Færøerne, efter at det i marts kom frem, at besætningen ombord på fabrikstravleren Enniberg har været udsat for konstant kamera-overvågning - uden at rederiet har haft de nødvendige tilladelser.

Ikke nok med dét. Overfor færøske medier bekræfter rederen Kaj Johannesen, at trawleren har haft kameraer installeret i 28 år. Ifølge rederen for at have styr på produktionen - og ikke for at holde øje med besætningen. I januar i år blev der installeret yderligere kameraer flere steder ombord på Enniberg, hvor besætningen opholder sig og arbejder. Og dét fik enkelte fra besætningen til at reagere.

Kamera-overvågning er ikke ulovlig som sådan, men kræver særlig tilladelse. Denne tilladelse havde Enniberg ikke, hvilket i marts førte til anonyme henvendelser til færøske myndigheder fra besætningen ombord på Enniberg.

Dátueftirlitið - den myndighed på Færøerne med øverste ansvar for IT - gik sidst i marts ind i sagen, hvilket fik rederiet til at garantere, at kameraerne nu ville blive slukket. Dátueftirlitið er nu i gang med at vurdere om, hvorvidt der skal gives tilladelse til kamera-overvågningen ombord på Enniberg. Indtil sagen er afgjort forbliver kameraerne slukket, garanterer rederen.
As Scan
Fiskerforum.com Media Info
Thyborøn Trawldoor
Hanstholm Havns Olieforsyning
Dofita
Daconet
Besrad
A/S O.V. Jørgensen - Hundested Fiskeexport
Thyborøn Trawlbinderi
Vest-El Aps