AS SCAN

Norges eksport af fisk og skaldyr satte rekord i 2017

Udgivet af FiskerForum den 12-01-2018 · info@fiskerforum.dk

Norges eksport af fisk og skaldyr satte rekord i 2017

Norges eksport af fisk og skaldyr satte rekord i 2017

Tilsammen eksporterede Norge for 95,5 milliarder NOK fisk og skaldyr - svarende til lige under 73 milliarder danske kroner. I tons var eksporten 2,6 millioner tons.

I procent er der tale om en værdiforøgelse på 3 procent - eller 3 milliarder NOK, og en forøgelse af mængden på 7 procent i forhold til 2016, som også var et rekordår. Samlet set stod opdrættede produkter for 72 procent af eksportværdien, mens fiskeri stod for 28 procent. Målt i volumen var forholdet 40 procent fra opdræt og 60 procent fra fiskeri.


Opdrætslaks dominerer


Den vigtigste art var laksen, som hentede 68 procent af de samlede eksportindtægter - 38 procent af den totale volumen. EU var det vigtigste marked for norsk fiskeeksport - nemlig 61 milliarder NOK fra tilsammen 1,6 millioner tons. Det er en forøgelse af volumen på to procent, mens værdien er den samme som i 2016.


Efter EU aftog Asiatiske lande - primært Kina - næststørste andel af eksporten - nemlig 18,7 milliarder NOK fordelt på 539.000 tons. Det er 1,3 milliarder NOK mere end i 2016 - og samtidig er mængden vokset med 12 procent, svarende til 59.000 tons.


Det største vækstmarked var dog USA med en forøgning på tilsammen 1 milliard NOK - 23 procent - til en total eksportværdi på 5,7 milliarder NOK. Dermed er USA blevet Norges 4. største marked for eksport af fisk og skaldyr.


Potentiale for mere vækst


Trods rekordindtægter fra eksporten, så bliver norske fisk og skaldyr i stadig mindre grad forarbejdet inden eksport. Hvor uforarbejdet fisk og skaldyr udgjorde 66 procent i 2010, så var dette tal vokset til 69 procent i 2017. Blandt andet bliver kun 17 procent af den opdrættede laks forarbejdet inden den bliver eksporteret.


Norges Sjømatsråd har derfor sat sig for at arbejde for øget forarbejdning i de kommende år, og derigennem øge eksportindtægterne yderligere.



Kilde: Fisk.no
FiskerForum.dk

As Scan
VMS Group
Hvide Sande Shipyard, Steel and Service
Karstensens Skibsværft A/S
Seatech
Thyborøn Havn
Skagen Skipperskole
Fiskeriskolen Thyborøn
Nordjyske Bank
VestjyskBANK