AS SCAN

Skuffende start på 2018 - Bakkafrost fyrer 147 ansatte

Udgivet af FiskerForum den 11-01-2018 · info@fiskerforum.dk

Skuffende start på 2018 - Bakkafrost fyrer 147 ansatte

Skuffende start på 2018 - Bakkafrost fyrer 147 ansatte

Færre ordrer end forventet fører nu til, at den færøske fiskeopdrætsvirksomhed Bakkafrost nu fyrer 147 ansatte. Direktøren håber dog på fremgang i antallet af ordrer i løbet af 2018.

Det er i den såkaldte forædlingsafdeling på den nye fabrik i Glyvrar på Færøerne, at samtlige fyringer rammer. Her er der normalt 300 ansatte, som arbejder i to skift. Nedgangen i ordrer betyder, at der fra februar 2018 kun er brug for ét skift / vagthold.


Til færøsk tv oplyser direktør Regin Jacobsen, at et antal eksportkunder har fravalgt Bakkafrost, idet virksomheden satser på markedets højeste kvalitet i alle led af produktionen - og dermed er prisen på det færdige produkt relativt højere end hos nogle konkurrenter. »Vi er meget kede af situationen, men håber, at aktiviteterne normaliseres i løbet af 2. halvår 2018, siger Regin Jacobsen.


Forventer fremgang i ordrer


Han oplyser videre, at aktiviteterne i forædlingsafdelingen har været mere eller mindre stabile i omkring 25 år, og at virksomheden aldrig tidligere har opsagt så mange ansatte. Han er dog fortrøstningsfuld, når det gælder udviklingen fremadrettet: »Vi forventer ikke at opnå et antal ordrer inden 1. februar til, at vi kan opretholde to hold vagter i forædlingsafdelingen, men forventer dog, at når vi nærmer os sommeren, så har vi igen indhentet det tabte,« siger Regin Jacobsen.


I løbet af et normalt år, er der omkring 1000 personer på lønningslisten hos Bakkafrost, men antallet varierer dog i løbet af året.



Kilder: In.fo, KvF (færøsk tv og radio)
FiskerForum.dk

Fiskerforum.com Media Info
VMS Group
Fiskeriskolen Thyborøn
West Ship
Karstensens Skibsværft A/S
Seatech
Gedhus Consult
Cosmos Trawl - specialists in efficient, modern fishing gear
Granly Diesel A/S
Hvide Sande Havn