3XJ Thyborøn Skibs & Motor A/S

Lakseterminal har Hirtshals Havn som omdrejningspunkt

Udgivet af FiskerForum den 14-07-2017 · info@fiskerforum.dk

Lakseterminal har Hirtshals Havn som omdrejningspunkt

Lakseterminal har Hirtshals Havn som omdrejningspunkt

Med udgangspunkt i optimering af produktkvalitet og minimering af miljøbelastningen, har den norske koncern Hav Line Gruppen udviklet et koncept for produktion og transport af laks, der med Hirtshals Havn som omdrejningspunkt vil tilbyde de europæiske markeder laks af en særlig høj kvalitet og holdbarhed.

Norske laks slagtes og forarbejdes under transport


Hav Line Gruppen har med det nye koncept fjernet alle unødvendige processer og håndteringer af laksen. Laksen hentes direkte fra opdrætsgårdene i de norske fjorde, og sejles derfra direkte til modtageterminal i Hirtshals, mens den undervejs slagtes og forarbejdes. Dermed er den laks der landes til terminalen på Hirtshals Havn færdigforarbejdet og klar til pakning.


Fra Hirtshals transporteres laksen, hel eller forarbejdet, direkte videre til det europæiske kontinent, og markeder og producenter i Europa, med et minimum at tidsforbrug. Med det nye koncept foretages der mindre håndtering af laksen, hvormed den stresses mindre end ved en traditionel proces, og yderligere reduceres den samlede procestid væsentligt, da produktionen sker under søtransporten mellem laksegårdene i Norge og terminalen i Hirtshals.


Nyt el-hybridfartøj til transport af laks


Kernen i det nye koncept er et nyt specialfartøj, der lige nu er under bygning i Spanien i regi af Hav Line Gruppen, der er etableret til at stå for produktion og transport til søs mellem Norge og Hirtshals. På samme måde som den resterende del af konceptet, er der med specialfartøjet også fokus på klima- og miljø, hvorfor der er tale om et el-hybridfartøj.


Hav Line Gruppens koncept sparer tid og ressourcer på hele processen fra laksen hentes i laksegårdene i Norge og til den leveres til markederne og virksomhederne på det europæiske kontinent. Dette betyder højere kvalitet og bedre produkter til markederne i Europa, samtidig med at laksen har længere holdbarhed til fordel af forbrugerne. Yderligere er fordelene for forbrugerne opnået samtidig med en mindre miljøbelastning, hvilket er en samfundsmæssig gevinst.


Spændende og interessant samarbejde


Bestyrelsesformand Anker Laden-Andersen ved Hirtshals Havn udtaler i forbindelse med Hav Line Gruppens offentliggørelse af etableringen på Hirtshals Havn: »Vi har et tæt samarbejde med Hav Line Gruppen og Skagerak Group omkring placeringen og aktiviteterne på Hirtshals Havn, ligesom vi har med andre virksomheder, der vil udnytte Hirtshals Havn unikke geografi og de logistiske muligheder Hirtshals giver. Det er et yderst spændende og interessant samarbejde, og med det koncept som Hav Line Gruppen har udviklet, er der reelt tale om disruption af den samlede forsyningskæde af laks til Europa, og det er naturligvis meget spændende at være en del af de perspektiver det tegner for fremtiden«.


Den største koncentration af lakseindustri i Danmark ligger i dag i Hirtshals og det er forventningen at denne position vil blive styrket yderligere over de kommende år. Der er således i Hirtshals opbygget betydelige kompetencefelter inden for laksforædling, og disse vil tilsvarende blive styrket.
Udgangspunktet for udviklingen i Hirtshals tager sit naturlige udgangspunkt i Hirtshals geografiske position mellem den norske fiskeindustri og markederne i Europa.


Kilde: Hirtshals Havn
FiskerForum.dk

Fiskerforum.com Media Info
Granly Diesel A/S
Gunnar Utbults Fiskekonsult
Nordsøtrawl
Frydendahl Fiskenet
LAG Fyn
Skibsforsikringen Frederikshavn
Thyborøn Havn
VMS Group
Granly Diesel A/S