3XJ Thyborøn Skibs & Motor A/S

Årets Første Friske Fiske-auktion i Esbjerg

Udgivet af FiskerForum den 14-07-2017 · info@fiskerforum.dk

Årets Første Friske Fiske-auktion i Esbjerg  Foto: fra Auktionen i Esbjerg - fiskerforum

Årets Første Friske Fiske-auktion i Esbjerg Foto: fra Auktionen i Esbjerg - fiskerforum

Ved sæsonens først fiskeauktion i auktionshallen i Esbjerg onsdag den 12. juli, styrede Gert Gregersen, med vanligt overblik, begivenhedernes gang ved turistauktionen og med højt humør og friske bemærkninger, fik han hurtigt solgt lageret af havfriske Nordsøfisk.

Den 83 årige Verner Christensen, tidligere formand for Esbjerg Fiskeriforening, tilførte fiskeauktionen for turister, friske forsyninger af fisk. Fisk som var landet i Hvide Sande selv samme morgen, som fiskene kom under hammeren i det gamle auktionshal i Esbjerg.


Til JyskeVestkysten oplyser Verner Christensen at han sammen morgen var mødt på Hvide Sande Fiskeauktion kl. 06.00 for at udvælge og købe flittigt ind af de mange forskellige arter af fisk og skaldyr, som fiskerne netop havde landet til den vestjyske auktion.


Senere samme dag og efter Verner Christensen havde afleveret og arrangeret fiskene i auktionshallen i Esbjerg, kunne man præcist kl. 11.00 høre en humørfyldt auktionarius svinge hammeren over fiskene, som han med tyk streg under fiskene fra Hvide Sande, kaldte for verdens bedste fisk.


Forinden havde flere hundrede interesserede købere, været inde i hallen for at udse sig de bedste fisk og gøre sig klar til auktionen.


Allerede ved første auktionsnummer var der seks flotte rødspætter på bud og Gert Gregersen lod straks hammeren falde ved det allerførste bud på 100 kroner, »for så er vi igang«, kom det smilende fra den erfarne auktionsleder. Han formåede i trængslen, larmen og de mange bud, at holde hovedet koldt og bevare det store overblik, også når budene kom på både engelsk og tysk. Som altid og i de 12 år Gert Gregersen har holdt hammeren, var der plads til hurtige rappe kommentarer og vittige bemærkninger, der fik auktionen til at glide let og ubesværet.


Fiskeauktion Esbjerg
Den sidste almindelige fiskeauktion på Esbjerg Havn fandt sted i år 2000.De specielle auktioner for turister om sommeren går mange år tilbage, men i den form, som de har nu, er det 12. år.
Det er klubben af pensionerede fiskeskippere, der tæller små 200 medlemmer, der står bag alt det praktiske omkring fiskeauktionerne på Esbjerg Havn.
Der er fiskeauktion i Auktionsgade på Esbjerg Havn hver onsdag frem til den 16. august.


Kilde: JyskeVeskysten
FiskerForum.dk

Fiskerforum.com Media Info
Granly Diesel A/S
Skibsforsikringen Frederikshavn
Hirtshals Havn
Thyborøn Havn
Vonin
MarineServicen - Hanstholm - Thyborøn
Thyborøn Trawlbinderi
Nordjyske Bank
Simrad a Kongsberg Company